Flere avlsgrise sikrer højere avlsværdi

breeding pigs

Antallet af afprøvede avlsgrise er steget betragteligt hos vores avlsbesætninger det seneste år. Fremgangen betyder et endnu stærkere avlsindeks for produktionsbesætninger, der bruger DanBred-genetik.

 

120.000 grise på ét år. Så mange 30-100 kg grise har været igennem vores afprøvning i løbet af 2023. Det er 10.000 flere grise sammenlignet med året før. Det skyldes blandt andet et bedre pasningsniveau hos besætningerne. Derudover har egenskaben for højere pattegriseoverlevelse i avlsmålet haft en positiv effekt på antallet af grise.

 

Stigningen vidner om, at det går godt ude i besætningerne. Avlerne er dygtige til det, de gør. Og så er den store mængde dyr med til at sikre flotte resultater for de enkelte egenskaber i avlsmålet,” fortæller Martin Mølgaard Pedersen, afdelingsleder i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer.

 

Det mere præcise datagrundlag viser sig også i større fremgang. Sammenlignet med i 2018 har DanBred avlsgrise i 2023 i gennemsnit 0,8 % højere kødprocent, vokser 76 g mere pr. dag og bruger 0,17 FEsv mindre foder pr. kg tilvækst.

 

 

Sikrer god investering

Tidligere har man været nødt til at sanere nogle besætninger, der var ramt af PRRS eller anden sygdom, hvilket dermed gjorde, at grisene ikke kunne bruges til avl. Men i 2023 har ingen af DanBreds avlsbesætninger været ramt af sygdom.

 

Vi har fået rigtig meget ud af, at der er kommet mindre sygdom hos grisene ved avlerne. Vi kan derfor øge sikkerheden for avlsværditallet og dermed indeks på alle dyr i populationen,” siger Martin Mølgaard Pedersen.

 

Ud over at øge sikkerheden for grundlaget bag avlsegenskaberne giver den større mængde testede dyr os også mulighed for at øge selektionsintensiteten i racerne. Selektionsintensiteten øges ved, at det er muligt for at finde de allerbedste kandidater, der springer skalaen for de fastsatte egenskaber i vores avlsmål.

 

Både sikkerheden i avlsegenskaberne og selektionsintensiteten er vigtige for at få mest mulig avlsfremgang for den investering, som de danske griseproducenter laver i avlsarbejdet,” forklarer han.

 

 

 

 

Fra avler til Bøgildgård

Det unikke ved DanBreds avlsarbejde er afprøvningsstationen Bøgildgård. I 43 år har Bøgildgård været med til at effektivisere avlsarbejdet og sikre de gode slagtegriseegenskaber, som DanBred-genetik blandt andet er kendt for.

 

De mange flere avlsdyr giver også mere sikre resultater fra Bøgildgård. Her kan vi måle foderoptagelse på unge orner og dermed foderforbruget pr. kg tilvækst for de målte dyr. Vi måler foderudnyttelse og foderoptag med stor nøjagtighed på mange orner årligt,” siger Martin Mølgaard Pedersen og tilføjer:

 

Ud fra korrelationerne mellem foderforbrug, tilvækst og kødprocent kan vi uddrage viden om foderforbruget hos dyr, der er målt for tilvækst og kødprocent i hjemmeafprøvningen i avlsbesætningerne.

 

Data registeret på Bøgildgård kommer ind i DanBred databanken, hvor det bruges til at beregne DanBred indekset og dermed til at finde de orner, der har den bedste genetik, og som sendes videre til KS-stationerne. Med en teststation, som Bøgildgård, kan vi registrere og avle for de vigtigste egenskaber, hvilket er afgørende for avlsarbejdet. Dét har været med til at gøre DanBreds avlssystem til et af de bedste i verden.

 

 

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Tilmeld til nyhedsbrev

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business