Relation til søerne letter arbejdsgangen i farestalden

På Overgaard Gods har de fokus på trivsel hos søerne, og det gør det bare endnu lettere at passe dem. Den farestaldsansvarlige har kunnet mærke, at søerne får større pattegrise, efter pattegriseoverlevelse er blevet indført i DanBreds avlsmål.

 

At have løse søer kan have sine udfordringer. Hos Overgaard Gods har de stort fokus på, at deres pattegrise skal være nemme at passe.

 

Vi presser ikke søerne til noget. Især ikke, når vi skal flytte dem fra én sti til en anden sti, så presser vi dem ikke, og lader dem tage den tid, det tager. Vi gør hele tiden meget ud af, at de er rolige og føler sig fri,” fortæller Lene Wahl Meincke, farestaldsansvarlig ved Overgaard Gods, hvor de har 1.600 DanBred-søer.

 

Hun har i forbindelse med deltagelse i en SEGES-afprøvning fået øjnene op for, at DanBred-søerne kan passe flere pattegrise, end hun før troede. Det betyder, at besætningen har skåret ned på antallet af ammesøer.

 

 

De seneste otte måneder har Lene Wahl Meincke set, at pattegrisene er blevet mere robuste efter implementeringen af DanBreds nye avlsmål.
En god relation til søerne er ifølge Lene Wahl Meincke noget, der er med til at gøre arbejdsgangen med søerne endnu lettere.

 

Stor erfaring med søer

Lene Wahl Meincke har arbejdet med grise i over 20 år. På Overgaard Gods er det første gang, at hun arbejder med løse diegivende søer, og her har hun arbejdet i to år. Hun har haft sine kampe med søerne tidligere, og derfor er det vigtigt for hende at have en god relation med dyrene.

 

Jeg fokuserer på at være god ved dem. Jeg har sukkerknalder med rundt til søerne. Så de ikke altid synes, at det behøver at være noget dårligt, når jeg kommer ind til dem, som når de skal vaccineres eller have flyttet grise,” forklarer Lene, og tilføjer:

 

Hvis det er muligt at sætte bare lige 10-15 minutter af hver dag til bare at gå rundt og være hos søerne, uden at skulle udføre en opgave. Det tror jeg, man kommer langt med.

 

 

Robuste pattegrise med nye avlsmål

Efter vi indførte et nyt avlsmål for pattegriseoverlevelse i sommeren 2022, har Lene tydeligt mærket, at pattegrisene er blevet større. Det er mere robuste pattegrise, der klarer sig endnu bedre i en løs sti.

 

De seneste otte måneder har vi haft kuld med større grise. Det er rart at se, at de klarer sig bedre, og det kræver derfor mindre management,” forklarer hun.

 

Resultaterne for pattegriseoverlevelse fra DanBreds avls- og opformeringsbesætninger viser en forbedring på næsten 5 procentpoint i DanBred Duroc samt forbedringer på hhv. 2,5 og 1 procentpoint for hundyrracerne, DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, over det seneste år. Og forbedringerne slår også igennem i de danske produktionsbesætninger.

 

 

Avlen er med til at hjælpe besætningerne på vej

En høj overlevelse blandt pattegrisene kan ikke opnås alene ved hjælp af genetikken. Det kræver også godt management og fokus på soens evne til at passe sine grise.

 

Vores fokus med egenskaben har været at hjælpe pattegrisene godt på vej, når de kommer til verden. Men avlen kan ikke gøre det alene. Det kræver godt management, og derfor er det jo rart at se, at de på en bedrift som Overgaard formår at forene de to ting,” siger Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer.

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Tilmeld til nyhedsbrev

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business