Afprøvningsstationen Bøgildgård kan den 1. februar fejre 40-års jubilæum. Bøgildgård har medvirket til, at griseproduktion på basis af DanBred-genetik i dag kan producere mere bæredygtigt end for 40 år siden.
For at effektivisere avlsarbejdet for høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god slagtekvalitet blev Bøgildgård i 1981 etableret ved Oustruplund, lidt uden for Kjellerup, af De samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor. Dengang fik afprøvningsstationen og fem andre afprøvningsstationer indsendt 30 kg grise fra mere end 100 avlsbesætninger. Siden da har udviklingen af egenskaberne på afprøvningsstationen været med til at definere den bæredygtige produktion, der findes i dag.
Politisk og faglig beslutning
Orla Grøn Pedersen var dengang afdelingschef i Landsudvalget for Svin, som i dag hedder SEGES Svineproduktion. Hans rolle var at stå for administrationen og kontakten til de folkevalgte, herunder daværende formand for Landsudvalget for Svin, Bent Sloth, som var en af de politiske bagmænd bag projektet. Det betød samtidig, at han skulle sørge for, at byggeriet skred frem, og at aftalerne blev afholdt ud fra den politiske og faglige beslutning, der blev taget om at udvide Bøgildgård med en klimastald.
”Der er ingen tvivl om, at det at bygge Bøgildgård var den rigtige beslutning. Det har haft afgørende betydning for avlsfremgangen, samtidig med at det var fremsynet,” lyder Orla Grøn Pedersens vurdering i dag.
Udbygning af Bøgildgård
I 1989 blev det besluttet, at Bøgildgård skulle udbygges med en klimastald for at få en ensartethed i afprøvnings-systemet. Dette behov skyldes det faktum, at der kunne være meget forskel på de 30 kg grise, som kom fra avlsbesætningerne. Der ville i stedet kunne sikres en bedre sikkerhed for data ved at få grisene fra 7 kg. For at højne kvaliteten af de indsamlede data fra grisene blev det også besluttet at samle al dataregistrering på Bøgildgård og afvikle de fem andre forsøgsstationer.
Fra kuldbrødre til fodermaskiner
Frem til 1992 gik der kun to orner fra samme kuld i hver sti, hvor gennemsnittet af deres foderforbrug blev registreret og dannede grundlag for beregning af avlsindekset. Det blev ændret med installationen af elektroniske fodermaskiner.
”I 1992 satte vi fodermaskiner ind, så vi kunne måle det individuelle dyrs foderoptagelse. Det er det, der giver, den præcise måling, som vi stadig har i dag – dog med nye fodermaskiner i 2014,” fortæller Anders Vernersen, der er afdelingsleder for SEGES Avl & Genetik.
Med fodermaskinerne blev det også muligt at have 12 og senere 14 grise per sti i stedet for den tidligere opdeling af to orner per sti. Ændringen skyldes, at grisene med de nye fodermaskiner blev målt individuelt, hvilket også betød en udvidelse af stierne fra 896 til 1.536 stipladser.
”Bøgildgård har været afgørende for avlsfremgangen i foderforbrug, da vi kan måle foderudnyttelse og foderoptagelse med stor nøjagtighed på mange orner årligt. På Bøgildgård kan der derfor måles på andre egenskaber, end ude ved besætningerne. Vi kender det faktiske foderforbrug fra grisene på Bøgildgård. Ud fra korrelationerne mellem foderforbrug, tilvækst og kødprocent kan vi uddrage viden om foderforbruget hos dyr, der er målt for tilvækst og kødprocent i hjemmeafprøvningen i avlsbesætningerne,” fortæller Anders Vernersen.
Bedste orner til KS
Jørgen Hoberg er en af dem, der passer grisene i hverdagen på Bøgildgård. Han har været på forsøgsstationen i de 40 år, den har eksisteret – kun med et par afstikkere. Derfor har han også været helt tæt på processerne, både da klimastalden blev bygget, og da mere teknologiske metoder blev taget i brug på Bøgildgård.
”Her behandles alle grisene ens. Det er et af de stærke kort, vi har her på forsøgsstationen. Vi kører også fuldstændig samme koncept som i 1992 med enkeltdyrsregistreringer på foderforbrug og skeler ikke til ornens aner, eller hvilken DanBred avlsbesætning den stammer fra. Det gør datagrundlaget meget præcist,” lyder det fra ham.
Tidligere skulle de registrere data i hånden. I dag kører det direkte ind i systemet, og videre til databanken, hvor det bruges til at beregne DanBred-indekset og dermed til at finde de fædre, der har den bedste DanBred-genetik, og som herefter sendes videre til KS-stationer. Igennem de seneste år er Bøgildgård blevet saneret for PRRS. Derfor forventes det, at der fremadrettet kan eksporteres lidt over 100 af de stationsafprøvede orner hver måned.
”Vi får 144 ornegrise ind om ugen, hvilket svarer til 7.500 individafprøvede orner om året. Her bliver de bedste taget ud til videre avl og opformering i DanBred-avlssystemet og kommer på KS-station i Danmark, mens de resterende sælges til udlandet eller slagtes,” siger Jørgen Hoberg.
En bæredygtig produktion
Bøgildgård har været med til at fremme den bæredygtige produktion, da avlsprogrammet har formået systematisk at finde de grise, der har lavt foderforbrug og en høj tilvækst, samt den ønskede slagtekvalitet.
”Med Bøgildgård har vi kunne registrere og avle for vigtige egenskaber som tilvækst, foderforbrug og kødprocent og -kvalitet, og det har været afgørende for avlsarbejdet. Det har samtidig været med til at gøre DanBred-avlssystemet til det ypperste i verdenen,” lyder det fra Orla Grøn Pedersen.
Samme udvikling kan Jørgen Hoberg også nikke genkende til: ”Foderforbrug er faldet rigtig meget. Siden vi begyndte at registrere foderforbrug på enkeltdyrsniveau i 1992, er foderforbruget for DanBred Duroc faldet med 0,5 foderenhed pr. kilo tilvækst. Samtidig er den daglige tilvækst steget, og en DanBred orne er nu i gennemsnit 10 dage kortere om at vokse til slutvægt end for 20 år siden.”
Fremtiden på Bøgildgård
Anders Vernersen ser også, at det høje fokus på bæredygtig avl vil fortsætte i fremtiden. På forsøgsstationen er der netop igangsat et nyt forskningsprojekt, der skal udvikle metoden metabolomisk selektion, så den kan tages i anvendelse i DanBred’s avlsarbejde. Metabolomiskt selektion en del af et større GUDP-projekt, der vil køre over de næste fire år.
”Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye metoder og teknologier, der skal forbedre fremtidens avlsdyr, og dermed gøre grise- og fødevareproduktionen mere klimaneutral. Metabolomisk selektion vil gøre det muligt at analysere metabolitter i en blodprøve fra en gris for at finde de avlsgrise, der har et lavt foderforbrug eller en bestemt kødkvalitet,” siger Anders Vernersen. ”Metoden har potentiale for at give en reduktion i CO2-udledning på 150.000 ton CO2-ækvivalenter per år gennem reduceret foderforbrug.”
|
Målingen af foderoptagelse på Bøgildgård Efter fodermaskinerne blev indsat i 1992 blev det muligt at lave individuelle, elektroniske målinger på ornerne. I 2014 blev maskinerne udskiftet med nye fodermaskiner. Målingerne foregår ved en elektronisk identifikation af grisen, hvor en antenne i fodermaskinen registrerer, hvilken gris, der æder. Fodertruget bliver derfor vejet før og efter, at grisen har ædt, og differencen angiver mængden af fortærede foder. En orne kan besøge en fodermaskine frit – og nogle orner benytter den over 100 gange i døgnet. |
