DanBred Landrace og DanBred Yorkshire er begge kendt for deres fremragende moderegenskaber. Vi fortsætter dog med at optimere avlsfremgangen for at sikre, at du fortsat har de bedste muligheder for at generere fantastiske resultater. Et pilotprojekt, udført af SEGES, har vist, at DanBred søers pasningsevne yderligere kan forbedres gennem avl. Øget pasningsevne forventes at have en positiv effekt på pattegrisenes overlevelse og samtidig øge størrelsen på pattegrisene ved fravænning.
DanBred har i de seneste år haft et øget fokus på at forbedre soens evne til at passe flere pattegrise. Et pilotprojekt i SEGES Gris, Avl & Genetik, har undersøgt, hvorvidt soens pasningsevne hos DanBred Landrace og DanBred Yorkshire kan måles, og om dette er arveligt. Forbedret pasningsevne hos soen vil gavne både pattegriseoverlevelsen, pattegrisens tilvækst og dermed også landmandens økonomi.
”Pilotprojektet har vist, at genetikken hos moderracerne i DanBred kan forbedres, hvis vi måler pasningsevnen som kuldvægten ved fravænning. Pasningsevne er dog ikke en del af DanBred avlsmålet endnu, men resultaterne viser, at der er mulighed for at avle for øget kuldvægt. Egenskaben kan nemlig både have økonomiske og bæredygtige fordele for smågriseproduktionen samt lette arbejdsbyrden, da avlsarbejdet for denne egenskab alt andet lige vil reducere behovet for ammesøer.” lyder det fra Lizette Vestergaard Horndrup, seniorkonsulent i SEGES Gris, Avl & Genetik.
Høj arvelighed
I pilotprojektet indgik DanBred Landrace søer og DanBred Yorkshire søer, som var drægtige med krydsningsgrise. Resultaterne viste, at kuldvægt ved dag 21 efter faring rummer en genetisk komponent med en ret høj arvelighed, hele 15 % til 20 %. Og kuldvægten ved dag 21 efter faring kan relateres til soens pasningsevne.
”Formålet med pilotprojekt var at udvikle et avlsværdital, der kan øge kuldvægten ved fravænning af de pattegrise, som soen har passet i perioden fra kuldudjævning og frem til dag 21 efter faring. Hvis kuldvægten på dag 21 bliver en del af DanBred avlsmålet, vil vi opnå størst avlsfremgang for egenskaben, hvis registreringen sker på søer og kuld i avlskernen,” fortæller Martin Mølgaard Pedersen, Afdelingsleder i SEGES Gris, Avl & Genetik, som har været involveret i pilotprojektet.
Økonomisk gevinst ved øget kuldvægt
I pilotprojektet blev det eftervist, at der er en økonomisk gevinst ved at avle for søer med bedre pasningsevne, da kuldvægten øges, og soen derfor sandsynligvis kan passe flere pattegrise indtil fravænning.
”Ud over en højere økonomisk værdi betyder en øget kuldvægt også, at der i sidste ende er et bæredygtigt potentiale ved at øge kuldvægten ved fravænning, som i sidste ende vil betyde, at der vil være færre foderdage til at nå slagtegrisevægten. Derudover vil en forbedret pasningsevne hos soen give et mindre behov for ammesøer, hvilket også er med til at bidrage til en mere bæredygtig produktion.” siger Lizette Vestergaard Horndrup.
Den økonomiske værdi af 1 kg ekstra kuldvægt på dag 21 efter faring blev beregnet ud fra to metoder – afhængig af, hvordan øget kuldvægt udnyttes hos griseproducenten. Værdien af at forbedre kuldvægten med 1 kg viste sig at være 0,75 kr. eller 0,46 kr. pr. slagtesvin for de to beregningsmetoder.
Dette er en tilrettet version af artiklen. Original tekst af Søs Lindeborg Pedersen, kommunikationskonsulent, SEGES.
