DanBred slagtegrisen bruger mindre foder, udleder mindre CO₂, og de nyeste resultater fra Bøgildgård viser, at alle tre DanBred racer ligger under 1,9 FEsv pr. kg tilvækst. Et nyt projekt undersøger samtidig, hvordan foderudnyttelsen kan forbedres yderligere.
Mange års avl for fodereffektivitet har gjort, at DanBred slagtegrisen nok er verdens mest fodereffektive slagtegris. I dag spiser en DanBred slagtegris 29 kg mindre foder, end den gjorde for blot 14 år siden. Det giver en stor økonomisk besparelse på det, der nok er den største udgift, griseproducenten har, nemlig foderet. Mindre foder betyder også, at slagtegrisen udleder 40 kg mindre CO2-ækvivalenter end for 14 år siden.
Grisens individuelle fodereffektivitet måles på DanBreds teststation Bøgildgård med automatiske fodermaskiner i stierne. De nyeste resultater fra Bøgildgård viser, at den gennemsnitlige fodereffektivitet nu er under 1,9 FEsv pr. kg tilvækst for alle tre DanBred racer. I 2025 var den gennemsnitlige fodereffektivitet for DanBred Duroc 1,81 FEsv pr. kg tilvækst.
Fokus på udvikling
Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer har netop afsluttet et nyt projekt om grisens evne til at fordøje det foder, den spiser. I projektet undersøgte de, om man kunne forbedre grisens foderudnyttelse i endnu højere grad ved at kigge på dens evne til at optage næringsstoffer fra foderet.
”Vi arbejder hver dag med at udvikle avlsmålet og sikre, at vi kan levere en stor årlig avlsfremgang. I den kontekst er det vigtigt, at vi undersøger alle parametre kontinuerligt – også dem, der allerede har stor fremgang. På den måde kan vi bidrage til arbejdet ude på staldgangen gennem genetikken med fokus på producentens bundlinje,” fortæller Christian Sørensen, chefforsker ved Avl & Genetik.
Optimal udnyttelse af foderet
I samarbejde med Aarhus Universitet analyserede Avl & Genetik 1.100 fæcesprøver opsamlet fra orner på DanBreds teststation Bøgildgård. En fæcesprøve afslører nemlig de næringsstoffer, som grisen ikke har optaget fra foderet. I projektet undersøgte de grisens fordøjelighed af energi og kvælstof, og om disse to var arvelige.
”Selvom resultaterne ikke viste det, vi håbede på, så har vi lært mere om grisens fordøjelighed, og hvad der er vigtigt i de målemetoder, vi brugte i projektet. Vi har for eksempel allerede tænkt et helt andet forsøgsdesign, hvis vi skulle gøre det igen,” fortæller Christian.
Resultaterne viste en lille arvelighed for fordøjelighed af kvælstof, mens der ikke kunne påvises en arvelighed for fordøjeligheden af energi. Arbejdet med at forbedre fodereffektivitet i et balanceret avlsmål fortsætter.
Hvad gør egentlig grisen fodereffektiv?Der er to komponenter, der spiller ind på grisens fodereffektivitet. Den ene er grisens evne til at optage værdistoffer fra foderet, og den anden er grisens evne til at prioritere værdistoffer til at vokse.Det er begge komponenter, som man ønsker at forbedre, så grisen udnytter foderet maksimalt og samtidig er god til at prioritere værdistofferne til både vækst og andre nødvendige processer, som f.eks. et stærkt immunforsvar. |
