Vi nørder for din bundlinjes skyld. DanBred var det første avlsselskab i verden til at bruge genomisk selektion i avlsarbejdet for grise, og i dag testes alle avlskandidater – og det kommer dig til gode.
Ved at tage hårprøver fra alle DanBred-avlskandidater, får vi et hav af informationer om grisene, som kan bruges til fortsat at øge avlsfremgangen. Teknologien hedder genomisk selektion, og i år er det ti år siden, vi begyndte at bruge det rutinemæssigt i avlsarbejdet.
”I starten testede vi 10 procent af avlskandidaterne, mens vi i dag tester 100 procent. Den stigning er ikke så underlig, for genomisk selektion giver os mulighed for at finde de grise, som har de bedste genetiske anlæg. Og med den viden kan vi udvikle grisenes bedste egenskaber,” siger Tage Ostersen, afdelingsleder i SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik.
Bedre bundlinje
Der er virkelig sket noget med avlsfremgangen, siden genomisk selektion blev indført i DanBreds avlssystem i 2010. Der er naturligvis også en lang række andre faktorer, der spiller ind på den øgede økonomiske værdi for en DanBred-gris, men kurven har været stejlere de seneste ti år, og vurderingen er, at genomisk selektion har øget avlsfremgangen med 30 procent i forhold til, hvis det aldrig var blevet indført.
”Nogle af de mest værdifulde egenskaber er også nogle af de sværeste at måle på. To af dem er for eksempel foderudnyttelse og kuldstørrelse, som ikke bare er godt for bundlinjen, men også bidrager til en mere bæredygtig produktion. Her er vi ikke i tvivl om, at genomisk selektion har en stor del af æren for den markante fremgang de seneste år,” fortæller Tage Ostersen.
12,56 kr. mere i avlsfremgang
Hver år kan DanBred dokumentere en øget avlsfremgang for både renracede avsldyr og DanBred slagtesvin (DLY), og i år er ingen undtagelse. Den genetiske fremgang for en avlsmålsegenskab udregnes som et rullende årligt gennemsnit for de seneste tre år, og samlet set har DanBred genereret avlsfremgang svarende til 12,56 kr. pr. DanBred slagtesvin per år.
Dette er et resultat, som alle med DanBred-genetik har direkte gavn af i egen besætning, og det er et fremragende resultat, som kommer oveni de rekordstore forbedringer, der er opnået i de foregående år. Fremgangen i de enkelte avlsmålsegenskaber ses i tabellen nedenfor.
| Daglig tilvækst, 30 kg – slagtning (g/dag) | 20 |
| Daglig tilvækst, fødsel – 30 kg (g/dag) | 1,1 |
| Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) | -0,043 |
| Kødprocent (%) | 0,18 |
| LG5 (levende grise på dag 5/kuld) | 0,29 |
| Styrke (point) | 0,13 |
| Holdbarhed (andel) | -0,01 |
| Slagtesvind (kg) | -0,04 |
| Frugtbarhed & Overlevelse, fareffekt (levende grise på dag 5/kuld) | 0,20 |
Tabel 1. Den gennemsnitlige årlige genetiske fremgang per DanBred slagtesvin
(rullende årligt gennemsnit for de sidste tre år 2018-2020)
Et spadestik dybere
SEGES Svineproduktion, som står bag avlsarbejdet for DanBred, udvikler fortsat nye metoder til at forbedre genetikken. Nyeste skud på stammen er ”metabolomisk selektion”. Hvor genomisk selektion giver et indblik i grisenes DNA, kan man med metabolomisk selektion få en endnu større mængde informationer om den enkelte gris’ sammensætning på molekyleniveau. Ved hjælp af cirka 10.000 målepunkter får vi information om, hvilke molekyler, der er i grisene samt om koncentrationen af de enkelte molekyler. Det giver et indblik i, hvordan generne påvirker grisens fysiologiske tilstand. Målet er, at vi kan bruge den information til at forbedre avlsfremgangen.
”Det er i dag både dyrt og vanskeligt at arbejde med genetisk udvælgelse af de egenskaber, vi fokuserer på i projektet. Men vi tror på, at vi med den nye metode kan generere mere fremgang for blandt andet egenskaberne kødprocent og fodereffektivitet,” siger Tage Ostersen.
Metabolomisk selektion udvikles i samarbejde med DanBred, Aarhus Universitet og Nordic Seed med støtte fra GUDP, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet.
