DanBred optimerer din bundlinje med et lavt foderforbrug omkring slagtning

Det er afgørende for den samlede produktionsøkonomi, at grisene slagtes ved den vægt, hvor der opnås det mest optimale økonomiske udbytte. Med høje foderpriser, kan nulpunktet for optimal slagtevægt være skubbet nedad, når afregningspriserne ikke (i samme niveau) er steget.

Optimal slagtevægt varierer afhængigt af konjunkturer og markedssituationen, hvorfor der også vil være variationer mellem lande, når man ser på foderpriser, afregningspriser og, ikke mindst, kødprocenten. Optimal slagtevægt er altså et parameter, der løbende skal holdes øje med, da der ikke er tale om et konstant optimalt niveau.

Med de høje foderpriser er emnet højaktuelt, og en oplagt mulighed for at revurdere din produktion og den situation I står i – og selvfølgelig inkludere det som en fast rutine, også når markedssituationen ændrer sig. Det er essentielt at kende sit eget produktionsniveau, og hvor man placerer sig, ift. dem man sammenligner sig med.

Hver gang slagtevægten øges med ét kg, øges afregningen pr. gris selvfølgelig også, men det samlede foderforbrug pr. gris øges også. Der skal altså tages højde for foderomkostningerne, og herunder også den marginale foderudnyttelse – altså hvor fodereffektiv er den tungere gris. Og vigtigst: Hvad betyder det for det samlede foderforbrug i din produktion?

DanBred understøtter din forretning: avlsfremgang på fodereffektivitet

Avlsarbejdet har stor betydning for, hvordan produktiviteten udvikler sig på slagtegriseegenskaberne, og hvor effektive dyrene er, og bliver, ved forskellig slagtevægt. Der har tidligere været en tendens til, at foderforbruget pr. kg tilvækst steg i den sidste del af vækstperioden, da grisene aflejrer mere fedt end protein omkring slagtetidspunktet.

Dette gør sig fortsat gældende, men ser du på blot de seneste 10 års avlsfremgang på fodereffektivitet for DanBred slagtegrise, har vi oplevet en markant fremgang på effektiviteten i besætningerne. Gennemsnittet i Danmark og den bedste tredjedel i Danmark kan ses i tabel 1 for 2012-2021. I denne periode er fodereffektivteten forbedret med henholdsvis 0,21 og 0,17 kg foder/kg tilvækst.

Den bedste tredjedel af producenterne i Danmark får grisene til at vokse ca. 50 g/dag hurtigere end gennemsnittet, de kan holde samme kødprocent som gennemsnitsproducenten, men har et foderforbrug pr. kg tilvækst som er ca. 0,12 kg foder/kg tilvækst lavere end gennemsnittet i 2021.

Tabel 1: Danske slagtegriseresultater fra 2012-2021. Landsgennemsnit og gennemsnit for bedste tredjedel.

Kilde: Dansk griseproduktions konkurrenceevne via Tidsserier 2012-2021 samt beregninger af Michael Groes Christiansen, Specialkonsulent i SEGES Innovation.

I gennemsnit sørger avlsarbejdet for en forbedring i fodereffektivitet på ca. 0,02 kg foder/kg tilvækst fra 30-115 kg pr. år. I figur 1 ses en lineær udvikling i fodereffektiviteten over årene, som forventes at fortsætte i 2023. I 2023 forventer vi, at gennemsnitsproducenterne skal bruge 2,49 kg foder/kg tilvækst fra 30-115 kg, mens bedste tredjedel kan nøjes med 2,39 kg foder/kg tilvækst.

Figur 1: Udvikling i foderudnyttelse, 30-115 kg, levende vægt i DK 2012-2021 for gennemsnitproducenter + gennemsnit for top tre producenter.

Kilde: Baseret på tabel 1 og beregninger lavet af Michael Groes Christiansen, Specialkonsulent i SEGES Innovation.

Fodereffektivitet og optimal slagtevægt: Hvordan finder jeg optimum?

I daglig tale snakker vi om det gennemsnitlige foderforbrug. Det marginale foderforbrug er lidt en anden størrelse. Det er højere end det gennemsnitlige foderforbrug, da det afhænger af slagtevægten. For 2023 er der beregnet et marginalt foderbrug pr. kg slagtevægt omkring 95 kg slagtevægt på 4,21 kg foder/kg slagtekrop for bedste tredjedel og 4,35 for gennemsnitproducenten, hvilket fremgår af tabel 2.

Den foderomkostning, der bruges for at beslutte den optimale slagtevægt, skal tage højde for det marginale foderforbrug, fx omkostningen ved at gå fra 94 kg til 95 kg slagtevægt. Det betyder altså, at marginalfoderforbruget ganget med foderprisen fortæller os nulpunktet for at ændre på slagtevægten.

Hvis afregningsprisen er højere end dette, så opnår du en marginal gevinst ved at øge slagtevægten. Hvis ikke, så må du overveje at sænke slagtevægten, for så bliver foderomkostningen pr. kg marginal slagtevægt lavere. Ved en slagtevægt på 80 kg, skæres der ca. 10 % af marginal foderomkostningen pr. kg marginal slagtekrop tilvækst sammenlignet med en slagtevægt på 95 kg.

Tabel 2. Forventet sammenhæng mellem slagtevægt og marginalfoderforbrug i kg foder pr. kg levende tilvækst eller kg foder pr. kg slagtekrop tilvækst 2023.

Kilde: Michael Groes Christiansen, Specialkonsulent i SEGES Innovation.

Omregningsfaktoren fra slagtevægt til levende vægt er vigtig også at nævne her, da dette danner grundlag for om I lander på den optimale slagtevægt i praksis. Mindre forsøg i Danmark viser, at der ved ca. 18 timers faste skal bruges en omregningsfaktor på 1,31 fra slagtevægt til levende vægt. Men når vi kigger på DanBred D(LY)-slagtegrise, som har et højt foderoptag, betyder det faktisk, at der er grundlag for en højere omregningsfaktor, når man vejer grisene ud til slagtning.

For DanBred D(LY)-grise, der er fodret ad libitum, bør der bruges en omregningsfaktor på 1,33 for at estimere slagtevægten ud fra levende vægt. Ønsker man at opnå en slagtevægt på 95 kg, skal der altså ganges med 1,33 for at finde frem til en levende vægt på 126 kg ved udvejning fra stalden og en fasteperiode på 18 timer frem mod slagtning.

Avlsarbejdet i DanBred danner grundlag for en øget slagtevægt

Med DanBreds avlsarbejde og fremgang på fodereffektivitet er der skabt et grundlag for en højere og højere slagtevægt. Det er mindre omkostningstungt at fodre grisene i den sidste del af vækstperioden, da det simpelthen kræver en mindre mængde foder.

Figur 2: Udviklingen i marginalt foderforbrug pr. kg tilvækst med DanBred genetik i Danmark.

Kilde: Hansen C 2022, Landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise i 2021 og Michael Groes Christiansen, Specialkonsulent i SEGES Innovation.

Det betyder altså, at produktionen af DanBred slagtegrise optimerer bundlinjen både med lavere foderforbrug og dermed færre foderomkostninger gennem opvæksten, men også med højere tilvækst, der mindsker antallet af dage frem til slagt og forbedrer totaløkonomien på slagtegrisene.