Første eksport af grise i fire år til Rusland

PRESSEMEDDELELSE: Et importstop tilbage i 2014 har betydet, at Rusland de seneste fire år har været et lukket land, hvad angår dansk eksport af avlssvin. Det blev der midlertidig lavet om på i dag, da DanBred igen fik lov til at sende avlssvin til Rusland.

Tilbage i 2014 blev der indført et forbud mod import af grise. Det var opdagelsen af afrikansk svinepest i Polen, som fik russerne til at lukke i for importen, og lige siden har det været umuligt at eksportere én af Danmarks helt store handelsvarer til Rusland; nemlig danske avlssvin. Lige indtil i dag, hvor DanBred kunne sende et hold på 523 avlsgrise til Rusland.

– Det en stor glæde, at kunne sende det første af flere fly afsted med DanBred Avlsgrise, siger salgsdirektør Claus Holmgaard i DanBred om afrejsen af de danske avlssvin fra Billund Lufthavn.

Hermetisk lukket har Rusland ikke været, da der siden 2014 har været mulighed for at importere ornesæd, som ikke har været omfattet af importforbuddet. Men det er første gang i fire år, at renracede dyr igen må komme ind i Rusland.

Flere års hårdt arbejde
DanBred har gennem flere år arbejdet ihærdigt på at åbne op for markedet igen og der ligger flere års hårdt arbejde i kulisserne, som har muliggjort dagens afsendelse. Derudover har det krævet en masse dokumentation, lige som russerne også har været på inspektionsture i Danmark for at nærstudere de danske avlssvin. Claus Holmgaard fremhæver derfor de mange faggrupper, som DanBred har haft med inde over for at imødekomme russernes spørgelyst.

– Vi venter os meget af denne mulighed, og vi følger op på dette med etablering af et lokalt salgskontor med egne ansatte, Claus Holmgaard

– DanBred genetik er værdsat i mange lande, og i Rusland er værdien af vores dyrs performance og avlsværdi kendt og efterspurgt. Men uden vores dygtige medarbejdere og hårde arbejde med at imødekomme russernes krav for igen at få åbnet op for import af grise, havde vi ikke stået her og kunne se de første grise blive sendt afsted, forklarer Claus Holmgaard.

Fremadrettet er det håbet, at DanBred kan levere flere avlssvin til Rusland. Der er godt og vel to millioner søer i Rusland og en del af disse bliver nu forsynet med ny genetik med disse nye eksporter af avlssvin fra DanBred. Men ikke alene sender DanBred avlssvin afsted til Rusland – DanBred vil også være til stede lokalt i Rusland fremover.

– Vi venter os meget af denne mulighed, og vi følger op på dette med etablering af et lokalt salgskontor med egne ansatte. Vi ved, at lokal tilstedeværelse er særdeles vigtig for at sikre, at vores kunder får optimalt udbytte af vores DanBred genetik, fortæller Claus Holmgaard afslutningsvis.

Dagens sending er den første af flere sendinger til Rusland. Næste hold grise forventes at blive sendt afsted inden for de næste par måneder.

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Tilmeld til nyhedsbrev

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business