Nye avlsresultater lover godt for bedre soholdbarhed

Velfærden i drægtigheds- og farestalden står højt på dagsordenen hos danske soholdere. Øget soholdbarhed er godt for din produktion og for den generelle dyrevelfærd. DanBreds R&D afdeling har i mange år arbejdet på nye tiltag for at forbedre soholdbarheden, og nu er der gode nyheder…

 

Soholdbarhed er allerede en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Men det er en kompleks egenskab at selektere for, da det i stor stil påvirkes af bl.a. omgivelserne, udsætnings-strategier, og om egenskaben måles i opformerings- eller produktionsbesætninger.

 

Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik, har derfor ansat Bjarke Grove Poulsen, som ph.d.-studerende, til at forbedre avlsmetoderne for soholdbarhed. Og de kommende resultater vil bidrage til bedre avl for soholdbarhed.

 

 

 

En ny måde at avle for soholdbarhed

Soholdbarhed har været en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire i mere end ti år og er i dag defineret som sandsynligheden for, at en opformeringsso bliver løbet efter første kuld. Egenskaben er dermed en indikator for produktionssøernes holdbarhed.

 

En unik ting omkring netop dette projekt er, at data kommer fra produktionsbesætninger, i stedet for fra opformeringsbesætninger. Med disse data kan Bjarke Grove Poulsen teste nye metoder og modeller til at forbedre soholdbarheden.

 

Det åbner døre for at avle direkte for holdbarhed i produktionsbesætninger. Først og fremmest er det selv-følgelig en sikkerhed at avle for præcis dét, man er interesseret i. Men det betyder også, at det bliver nem-mere at finde indikatoregenskaber, som kan understøtte avl for holdbarhed. Alt i alt har jeg stor tiltro til, at ændringerne i kølvandet på projektet vil gøre en forskel for både søerne og producenterne.

Bjarke Grove Poulsen, ph.d.-studerende hos Avl & Genetik

 

 

Arbejdet trin for trin

  1. Den første fase: Teste kvalitet og relevans ved at bruge data fra produktionsbesætninger til avl for holdbarhed.
  2. Den anden fase: Finde ud af, hvordan man skal tage højde for, at dyrene er krydsninger i stedet for renracede.
  3. Den tredje fase: Finde en statistisk metode, som kan håndtere at holdbarhed måles meget sent i nogle søers liv.

 

Projektet er nu i slutningen af den tredje fase, og Bjarke er ved at skrive sin afhandling om hele projektet.

 

 

Data fra produktionsbesætninger gør en stor forskel

For holdbarhed er det vigtigt, hvilken type besætning egenskaben måles i. Vi ved, at opformeringssøer behandles anderledes end produktionssøer. Derfor er det ikke helt de samme biologiske processer, som er vigtige, selvom man i princippet måler det samme.

 

Den første analyse i projektet havde til formål at undersøge, om genetikken bag den nuværende egenskab for holdbarhed er den samme som genetikken bag holdbarhed målt i produktionsbesætninger. Analysen viste, at egenskaberne havde en genetisk sammenhæng på 17-23 %. Det understreger, at de genetiske baggrunde for egenskaberne ikke er 100 % ens, og at der derfor er potentiale ved at bruge produktionsdata til avl for holdbarhed.

Bjarke Grove Poulsen, ph.d.-studerende hos Avl & Genetik

 

De foreløbige resultater viser, at ved at bruge data om holdbarhed fra produktionsbesætninger kan vi opnå mere avlsfremgang for soholdbarhed i vores populationer. Vi forventer, at dette vil have en positiv effekt på soholdbarheden – til fordel for både dyrevelfærd og din økonomiske fortjeneste.

 

Nyt avlsmål for holdbarhed

Bjarke Grove Poulsen began his PhD project in July 2019 and will finish this summer. When the PhD project has been concluded, the Breeding & Genetics department will look into implementing the new trait in the DanBred breeding goal.
Vi forventer, at Bjarkes resultater vil blive en del af det fremtidige avlsmål, så vi kan forbedre holdbarheden hos DanBred-søerne fremover. Når han afleverer projektet til sommer, skal der efterfølgende findes en måde, hvorpå det kan implementeres i avlsmålet.
Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik.

 

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business