Kommunikationsspecialist med passion for forretning og formidling

Har du passion for at transformere rå data og viden til værdiskabende indhold? Trives du i dynamisk samarbejde med højt tempo og forskelligartede opgaver? Har du interesse for landbrug i en global kommerciel kontekst? Hvis ja, så har vi måske dit næste job.

 

Vi søger en driftig kommunikationsspecialist, som kan producere og formidle engagerende indhold. Indhold, der skaber forretningsmæssig værdi og styrker DanBreds position som en leder på genetik, der sikrer produktiv og profitabel succes for kunderne.

 

 

Hvem er du?

Du er en dygtig storyteller, som nemt opfanger og omsætter ny viden og komplekse data til faglig og kommerciel kommunikation, der gør indtryk, differentierer og bidrager til resultater.

 

Du er innovativ, serviceminded og brænder for at skabe indhold, der tiltrækker nye relationer og øger engagementet blandt eksisterende partnere. Du er naturligt opsøgende og trives med samarbejde på tværs af teams og funktioner.

 

 

Hvem er vi?

DanBred er verdensledende indenfor grisegenetik og serviceløsninger til griseproducenter. Vi har gennem mere end 120 år udviklet et koncept, som understøtter avl af sunde og effektive grise, der producerer mere med færre ressourcer. På den måde bidrager vi bl.a. til højere fødevarekvalitet, større bæredygtighed og bedre dyrevelfærd verden over.

 

DanBred har 150 medarbejdere fordelt i 18 lande. Du bliver en del af viden- og marketingteamet, der består af en lille gruppe dedikerede personer, som supporterer DanBred globalt. Vi sætter en ære i, at hverdagen er både sjov og produktiv. Det overordnede mindset er, at det, vi ikke allerede ved eller kan, er noget, vi kan lære. Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer over hele verden, når du skal afdække behov, indsamle ny viden og finde de gode historier. Der er som udgangspunkt kort vej fra spirende idé til succesfuld implementering

 

 

Hvad byder jobbet på?

Du vil som kommunikationsspecialist få en nøglerolle med adgang til en bred palette af ansvarsområder, der blandt andet omfatter:

 

  • Udviklingen af DanBreds faglige og kommercielle kommunikationslinje og tilhørende initiativer.
  • Idégenerering samt produktion af kommercielt indhold, artikler og case stories til egen hjemmeside, relevante samarbejdspartnere og fagmedier.
  • Behovsanalyse, planlægning og produktion faglige og kommercielle informationer til varierende kanaler og medier – internt og eksternt.
  • Produktion, opsætning og udsendelse af DanBreds nyhedsbreve.
  • Udvikling, support og redaktionel gennemgang af marketing materialer, faglige input, præsentationer og artikler.
  • Support på produktion af organisk indhold (tekster, billeder, videoer) til vores globale SoMe-platforme.
  • Medvirke i samarbejde omkring udvikling og optimering af paid indhold (styres af eksternt digitalt bureau).
  • Introduktion og support til kolleger og samarbejdspartnere omkring DanBreds tone of voice.
  • Ad hoc og supportopgaver, der understøtter salgsafdelingen med de nødvendige informationer og materialer.

 

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for kommunikation, journalistik eller et beslægtet fagområde i kombination med et grundlæggende kendskab til landbrugsproduktion, helst griseproduktion. Du har succesfuld erfaring med at kommunikere faglig viden på en tydelig, organiseret og kortfattet måde.

 

Du trives i et tempofyldt miljø, har gåpåmod og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver – både selvstændigt og i samarbejde på tværs af teams, funktionsområder og samarbejdspartnere i ind- og udland. Du kommunikerer derfor let og ubesværet på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

 

Du er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken og har grundlæggende forståelse for programmerne i Adobe-pakken, særligt InDesign, Photoshop og Illustrator. Erfaring med WordPress (og Elementor) samt Canva eller lignende værktøj vil være en fordel.

 

Stillingen er nyoprettet og på fuldtid med fast arbejdspladsplads på vores kontor i Vejle. Du skal forvente rejseaktivitet til vores kontor i Ballerup samt til opgaver både i ind- og udland.

 

 

Hænger du stadig på?

Har vi fanget din interesse, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket nedenfor. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at slutte processen, så snart den rette kandidat dukker op.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Viden- og marketingchef Trine Lund Pedersen på telefon 24493870.

Share:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download our App!

Get The Latest Updates

Subscribe to our newsletter

No spam, notifications only about new tips & latest updates.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business