SELEKTION: Indekstal og eksteriør er vigtige parametre på Niels Jacobsens DanBred opformeringsbesætning Ringstedgård. Benstilling og yveret er afgørende for, om soen består prøven som ’velfungerende’.
Niels har en opformering på 300 DanBred Landrace årssøer. Her løber han både med sæd fra DanBred Landrace til produktion af renracede dyr og med sæd fra DanBred Yorkshire til produktion af krydsningspolte. Galtgrisene sælges ved 10 kg, og krydsningspoltene sælges til faste danske aftagere.
Det er en kort karakteristik af Niels Jacobsens opformeringsbesætning Ringstedgård ved Sdr. Nærå, syd for Odense, som i 2019 blev kåret som årets DanBred opformeringsbesætning.
”I 2013 skilte vi mark og stald ad og etablerede Ringstedgård Aps. Marken drives af Stenbogård Aps. De aftager gyllen og leverer kornet, der bruges til besætningen, men jeg har ellers ikke noget at gøre med markbruget. Det har betydet, at jeg kan have 100 procent fokus på grisene, og det har uden tvivl flyttet resultater. Det vigtigste er at kunne producere supergode krydsningspolte, klar til brunst i produktionsbesætningerne”, siger Niels Jacobsen.
Renracede dyr af højeste kvalitet
”Vi gør meget ud af at have de renracede dyr i centrum. René Justenborg, der har været på Ringstedgård siden 2007, hvor besætningen blev saneret op til højeste sundhedsstatus, følger samvittighedsfuldt indekstal og tjekker indavlsgraden på alle renraceløbningerne, så der ikke er indavl over 5 procent”, siger Niels Jacobsen.
På Ringstedgård går man højt op i to ting: de renracede avlsdyr skal have et højt indeks, og dyrenes eksteriør skal være i orden. Selekteringen betyder f.eks, at 20 procent af de renracede DanBred Landrace-polte fravælges.
”Eksteriørmæssigt går vi op i klovstilling og rette ben. Desuden lægger vi vægt på, at der mindst er 14 patter hos de renracede DanBred Landrace-søer. 50 procent af de renracede søer er 2. lægs søer, der har vist deres genetiske potentiale i første kuld. 40 procent af førstelægssøer sorteres fra, halvdelen baseret på indeks, den anden halvdel baseret på produktionsegnethed,” fortæller Niels Jacobsen.
Moderegenskaber påvirker fravænningen
I farestalden er det Tina Frydenlund, der passer søerne. Hun har specielt fokus på soens yver og moderegenskaber.
”Er der en patte, der ikke fungerer tilfredsstillende, så sorteres soen fra, og det sker med det samme. Også hvis der er opstået en skade, f.eks en aftrådt eller bidt patte,” fortæller Tina Frydenlund. Og Niels Jacobsen supplerer: ”Det er vigtigt at understrege, at der ikke er lighedstegn mellem antallet af patter og soens evne til høj fravænning. Det centrale er soens velfungerende moderegenskaber”. Han nævner at siden Tina er kommet til, har der været øget fokus på søernes potentiale, og det har givet gode resultater, særligt i forhold til antal fravænnede.
Læs mere om Ringstedgård og fokus på egenfravænning her.