DanBreds forsyningskæde forbinder verden

DanBreds rolle i den globale fødevareforsyning bliver sat på den ultimative prøve på det kinesiske marked, som er plaget af afrikansk svinepest (ASF), og hvor produktionen forventes at falde med yderligere 25 % (10-15 millioner ton svinekød) i 2020. På trods af at EU’s eksport af svinekød til Kina er steget markant, har det indtil videre kun givet omkring 500.000 ton ekstra svinekød til kinesisk forbrug. Og som det ser ud nu, har EU kun et ret begrænset overskud til eksport fra sin egen, let aftagende svinekødsproduktion.

Lokal produktion bliver afgørende

Andre asiatiske markeder, såsom Filippinerne og Vietnam, forventer også betydelige fald i deres produktion. Men på trods af at den globale svineindustri nyder godt af drastisk stigende priser, er forsyningen fra EU stadig ikke nok til at imødekomme den efterspørgsel, der stammer fra lande i Asien, som er ramt af ASF. Så på nuværende tidspunkt og i de kommende år lader det til, at asiatiske forbrugere hovedsageligt må sætte deres lid til nationale producenters evne til at genoprette den lokale produktion af svinekød.

Saneringen og/eller nyetableringen af en biosikker svineproduktion i Asien er dog forbundet med enorme investeringer og risici, som vil række ud over den lokale industri. Det vil være nødvendigt at gentænke de fleste aspekter af genetik, forsyning og transport såvel som hele produktionssystemer.

Kina går forrest

Store kinesiske integratorer er gået forrest i forhold til at påtage sig dette enorme ansvar, og de er godt positioneret i forhold til at kapitalisere på det udækkede behov og de tårnhøje priser. De store integratorers ambitiøse udviklingsplaner, som er aktivt støttet af den kinesiske regering, giver de førende genetikselskaber mulighed for at tage udfordringen op og hjælpe med at etablere nye og yderst biosikre forsyningskæder af høj kvalitet samt levere under meget forskelligartede, dynamiske og vanskelige vilkår.

Hvis man skal etablere nye og sikre forsyningslinjer i Kina, kræver det, at man arbejder sammen med et genetikselskab, som kendt for at lave state-of-the-art ugentlige indeksberegninger på avlsdyrene og for at levere den højeste sundhedsstatus.

DanBred kan hjælpe

”Det er her, DanBreds unikke 100-årige erfaring som genetisk drivkraft bag den danske svineproduktion kommer i spil. DanBred er godt integreret både vertikalt og horisontalt med alle de nøglespillere, der definerer den danske svineproduktion. Dertil sætter vi konstant nye rekorder indenfor genetisk og økonomisk fremgang samt dyrevelfærd i det, der måske er den sikreste og mest bæredygtige fødevareklynge i verden, og som har sat kursen mod klimaneutralitet i 2050”, siger Jens Fabricius, Director of Supply Chain & Solution Sales hos DanBred.

DanBreds avls- og opformeringsbesætninger, som tæller mere end 145 produktionsanlæg med det højeste sundhedsniveau (rød SPF), rummer ca. 75.000 avlssøer, og med ca. 7.000 orner i brug på danske KS-stationer leverer DanBred verdensklasse genetik direkte fra hjertet af avlssystemet til en stor volumen af kunder verden over.

 

– Det er her, DanBreds unikke 100-årige erfaring som genetisk drivkraft bag den danske svineproduktion kommer i spil. DanBred er godt integreret både vertikalt og horisontalt med alle de nøglespillere, der definerer den danske svineproduktion.
Jens Fabricius

Verdenskendt SPF-sundhedssystem

DanBreds danske avls- og opformeringspopulationer er fri for smitsomme sygdomme inklusive klassisk og afrikansk svinepest, mund- og klovsyge, SVD, Aujeszkys sygdom og Teschen disease såvel som brucellose, tuberkulose og trikinose. Derudover sikrer DanBreds stærke tilknytning til SPF-SuS programmet, som SEGES Svineproduktion står bag, DanBreds position som global udbyder af genetik af højeste sundhed og sikkerhed.

”Helt grundlæggende er vores avlssystem forankret i et sundhedssystem i verdensklasse”, slår Jens Fabricius fast. ”Hele vejen igennem – også under transporten i DanBreds lastbiler med luftfiltre, som er godkendt af SPF-SuS – lever DanBreds politikker og procedurer op til de danske transportstandarder og SPF-SuS-systemet. Dermed sætter DanBred barren for standarder for sundhed og biosikkerhed så højt som overhovedet muligt”, fortsætter han.

 

Bo Kibsdal fra Kibsdal Svineavl, en DanBred-avlsbesætning

En DanBred-lastbil med luftfilter godkendt af SPF-SuS

Stigende global kapacitet

Udover disse standarder indeholder DanBreds avlssystem også DanBred-indekset. DanBreds avlsindeks er universelt for alle DanBred-dyr, uanset om de stammer fra en fransk, thailandsk eller dansk besætning, og forsyningskæden er dedikeret til altid at levere de bedste dyr.

”Vi er også altid på udkig efter nye opformeringsbesætninger, også udenfor Danmark, hvor der pga. væksten i branchen i Europa er behov for en øget kapacitet for at kunne levere DanBred Hybrid polte. DanBred er også godt rustet til store opformeringsprojekter i Rusland, Kina og Brasilien, hvor kapaciteten af hybrider står til at vokse med mere end 10.000 i 2020”, forklarer Jens Fabricius.

”Sideløbende med den voksende efterspørgsel, er egenproduktion af polte en voksende trend, og DanBreds GenePro-program imødekommer dette behov”, fortsætter han. ”GenePro omfatter i dag mere end 350.000 søer fra førende danske svineproducenter, hvilket udgør halvdelen af DanBreds samlede genetikforsyning i Danmark. Det er et vidnesbyrd om vores kapacitet og evne til løbende at udvide vores globale GenePro-netværk i nøgleområder såsom Kina.”

Hvad skal der til?

At tage alle disse standarder, erfaringer og teknologier med til udlandet kræver dog, at DanBred er klar til at tilpasse sig til meget forskellige lokale forhold og lovgivninger.

”Vi skal være i stand til at operere med transparens og med en fast, men fleksibel styring af genetiske ressourcer til udvikling af nye og biosikre forsyningslinjer”, indleder Jens Fabricius. ”Derudover kræver det en praktisk tilgang, organisatoriske kompetencer og beslutningsdygtighed for at kunne indgå i hurtige og risikable udviklingsprojekter. DanBred indgår regelmæssigt i eksekveringen af turn-key projekter, og er med lige fra det indledende projektdesign til implementering af en integreret produktion.”

Som en af de ganske få genetik-leverandører, der har tilladelse til at eksportere til Kina, har DanBred demonstreret disse evner til fulde i tæt samarbejde med en af de fem største kinesiske integratorer i efteråret 2019. Her leverede DanBred tre flyforsendelser med i alt 1.000 polte til en ny farm med plads til 6.000 søer og full-line produktion af slagtesvin i Hubei-provinsen, som ligger sydvest for Shanhai – en provins, som blev hårdt ramt af de store udbrud af AFS imellem 2018 og 2019.

DanBred tager del i denne type strategiske turn-key projekter sammen med førende udbydere af blandt andet stalddesign, inventar og klimastyring, og i alle tilfælde leverer DanBred genetiske løsninger og faglig ekspertise, som giver resultater i henhold til de aftalte ambitiøse produktionsplaner.

– DanBred indgår regelmæssigt i eksekveringen af turn-key projekter, og er med lige fra det indledende projektdesign til implementering af en integreret produktion.
Jens Fabricius

Levering af dyr til DB Brazil i efteråret 2019

Forsendelse af dyr til C.P. i Kina i efteråret 2019

Stærke led i en komplet forsyningskæde

Som beskrevet leverer DanBreds forsyningskæde meget mere end bare transport af svin rundt om i verden. Det er en komplet forsyningskæde bestående af højeffektive produkter, knowhow og serviceløsninger, som stammer direkte fra hjertet af de danske avls- og opformeringsbesætninger såvel som fra vores eksklusive forsknings- og udviklingspartner, SEGES Svineproduktion, som konstant udvikler dataindsamlingen, indeksberegning, management og software. Denne komplette kæde har muliggjort DanBreds voksende internationale udbygning af både højeffektive DanBred-opformeringsbesætninger og voksende globale GenePro-netværk.

”Vi er stolte af vores evne til at mobilisere en fleksibel og pålidelig forsyningskæde, som er karakteriseret ved tillid og engagement fra ende til anden. Vores base af avls- og opformeringsbesætninger i Danmark, vores genetiske ressourcer, logistiske evner og åben kommunikation er bare nogle af de egenskaber, som gør DanBred i stand til at bidrage til svinebranchens økonomiske fremgang, dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion verden over”, slutter Jens Fabricius.

Vores base af avls- og opformeringsbesætninger i Danmark, vores genetiske ressourcer, logistiske evner og åben kommunikation er bare nogle af de egenskaber, som gør DanBred i stand til at bidrage til svinebranchens økonomiske fremgang, dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion verden over.
Jens Fabricius

 

Stéphanie Calloc’h, medejer af Earl du Ruot farmen i Frankrig med 500 søer og slagtesvinestald
Foto: A. Puybasset – Résussir Porc

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business