Avlsfremgangen hos DanBred fremmer produktiviteten

Af Birgitte Ask, Chefforsker, Seges Svineproduktion, Avl & Genetik

Potentiale: Avlsfremgangen for tilvækst, kødprocent og fodereffektivitet i DanBred Duroc-avlsdyr kan genfi ndes i niveauet hos D(LY)-krydsningsdyr. Det bekræfter, at det genetiske potentiale hos DanBred avlsdyr slår igennem hos svineproducenterne og dermed bidrager til en positiv udvikling på bundlinjen.

 

Som svineproducent ser du den avlsfremgang, der skabes i den renracede DanBred avlskerne, når du benytter krydsningsdyr i din produktion. Du vil kunne se avlsfremgangen, uanset hvilke miljøer du placerer krydsningsgrisene i. Miljøet kan variere meget fra besætning til besætning. Det gælder bl.a. for forhold som hygiejne, areal pr. gris, fodringsstrategi og -kvalitet.

I DanBreds avlsbesætningerne tilstræber vi at have de miljøforhold, som vi forventer vil gælde for de bedste produktionsbesætninger i fremtiden. Det er naturligvis en udfordring, og det er derfor særdeles vigtigt løbende at dokumentere og bekræfte, at den avlsfremgang, som ses i avlsbesætningerne, rent faktisk også slår igennem i produktionen. For eksempel afprøvede Seges Svineproduktion, som varetager drift og udvikling af DanBred avlsprogrammet, i alt 2.552 DanBred D(LY)- krydsningsdyr sideløbende med 3.463 DanBred Durochangrise i et forskningsrelateret forsøg på individprøvestation Bøgildgård.

»Selvom forsøget overbevisende dokumenterer eff ekten af avlen, så er der stadig mange svineproducenter, der stiller spørgsmålstegn ved gennemslaget af avlen i deres besætning. Derfor vil vi gerne fremhæve resultaterne, som viser et overbevisende potentiale hos DanBred D(LY)- krydsningsdyr og desuden bekræfter, at avlsfremgangen hos de renracede DanBred dyr slår igennem hos krydsningsdyrene«, lyder det fra Bjarne Nielsen, cheff orsker i Seges Svineproduktion, Avl & Genetik.

 

Krydsninger er på niveau med bedste renracede Duroc

Resultaterne i tabellen viser, at D(LY)-hangrise præsterer på samme niveau som deres halvsøskende af renracede Duroc-hangrise fra avlskernen på afprøvningstidspunktet 2014 til 2015 mht. tilvækst og foderforbrug. Også selvom halvdelen af deres gener kommer fra forældrene – de renracede DanBred Landrace og Yorkshire. Racer, som ikke har nær så høj produktivitet på slagtesvineegenskaberne som Duroc. Hvis vi korrigerer for niveauet i Yorkshire og Landrace er niveauet hos D(LY) faktisk betydelig bedre end forventet.

»Når DanBred krydsningsdyrene præsterer bedre end forventet ud fra gennemsnittet af deres forældre – altså gennemsnittet af Durocfædrenes og LY-mødrenes genetiske potentiale – og oveni købet under samme miljøomstændigheder, så skyldes det formentlig krydsningsfrodighed«, fortæller Bjarne Nielsen. Af tabellen ses også, at Duroc-hangrise fra avlskernen præsterer endnu bedre nu (2018). Det er vigtigt at bemærke, da det er blandt Duroc-ornerne i avlskernen, at de bedste løbende bliver udvalgt til at komme på KSstation, og som du derfor kan få gavn og glæde af at købe produktionssæd fra.

 

Avlen giver op til 188 pct. gennemslag

I forsøget blev det også undersøgt, om der er genetisk sammenhæng mellem produktiviteten i Duroc og D(LY)-krydsningerne. En genetisk sammenhæng kan vises ved at se på, om forskellene i Duroc-fædrenes avlsværdier (subindeks) også kommer til udtryk i krydsningsafkommets præstationer, og forsøget viste et overbevisende gennemslag. Faktisk var gennemslaget af Duroc-fædrenes avlsværdier for tilvækst, fodereffektivitet og kødprocent i krydsningerne på hele 140, 88 og 82 pct. For alle egenskaberne er der altså gennemslag, og for tilvækst og kødprocent er der desuden krydsningsfrodighed.

 

Tabel 1: Gennemsnitlig produktivitet, korrigeret for miljøfaktorer, af DanBred Duroc- og DanBred D(LY)-orner født i 2014 til 15 samt gennemsnitsresultater fra DanBred Duroc-orner afprøvet på individprøvestationen Bøgildgård i 2018.

Læs mere i meddelelse 1092 og 1093 på svineproduktion.dk

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business