Dette er den anden af to artikler om avl for robuste grise. Denne artikel fokuserer på soholdbarhed.
Af Lizette Vestergaard Pedersen, Consultant og Bjarne Nielsen, Chief Scientist, Danish Pig Research Centre.
Robuste grise vil også være sundere, stærkere, samt mere modstandsdygtige over for ændringer i deres miljø og stadig opretholde en høj produktivitet. Derfor inkluderer avls-selskaber indikatoregenskaber for robusthed – såsom styrke og holdbarhed – i deres avlsmål.
Holdbarhed – en indikator for robusthed
Soholdbarhed (holdbarhed) er en indikatoregenskab for robusthed. Holdbarhed defineres generelt som længden af soens produktive levetid. I svineproduktionen afspejler det oftest soens evne til at undgå at blive udsat, og dermed dens evne til at fortsætte med at producere smågrise.
Miljøet påvirker holdbarheden
Holdbarhed påvirkes af det miljø, hvori soen lever. En vigtig faktor i forhold til miljøpåvirkning er landmandens udsætnings-strategi af søerne. Udsætnings-strategien er påvirket af besætnings-specifikke procedurer. Bortset fra de tilfælde, hvor dyrevelfærden eller retningslinjer for biosikkerhed kræver at dyrene udsættes. Disse retningslinjer beskriver, hvornår søerne skal udsættes. Men landmandens egen mening om, hvad der udgør en god produktions-so, vil også have indflydelse på beslutningen om udsætning. Forskellene i udsætnings-strategier imellem besætningerne gør det vanskeligt at identificere, hvad der kræves for, at soen opnår en lang holdbarhed. Generelt er soens reproduktionsevne påvirket af forskellige faktorer, der både vedrører frivillig og ufrivillig udsætning.
Holdbarhed er et vigtigt aspekt i at opretholde yderst effektive og sunde søer i svineproduktionen. Desuden må man betragte en robust so med et langt reproduktivt liv som en mere bæredygtig so end en so med et kortere reproduktivt liv. Det at soen producerer flere kuld i sin levetid betyder, at landmanden kan producere den samme mængde kuld, men med færre søer.
Genetisk fremgang er mulig
Da holdbarhed delvis er en genetisk bestemt egenskab, er det muligt at opnå genetisk fremgang. Men for at opnå avlsfremgang for holdbarhed er det vigtigt at overveje genetiske korrelationer til andre egenskaber, før man lader egenskaben indgå i et avlsmål. Undersøgelser fra 2007 og 2014 viser, at holdbarhedsrelaterede egenskaber har en favorable genetisk korrelation med styrke målt hos unge søer. Det betyder, at en stærk so er mere tilbøjelig til at komme i brunst efter dens første kuld.
Alene dækker hverken egenskaben styrke eller holdbarhed al information for et robust dyr. Holdbarhed inkluderer information om soens reproduktive levetid, og styrke repræsenterer grisens ben- og rygstyrke. Men det forventes at selektion for både holdbarhed og styrke øger robusthedsniveauet blandt produktions-søer, da begge egenskaber spiller en vigtig rolle.
Ligesom styrke har holdbarhed en ugunstig genetisk korrelation med produktionsegenskaber (daglig tilvækst, kødprocent og slagtesvind). Det fremhæver vigtigheden af at inkludere robusthedsegenskaber som holdbarhed og styrke i avlsmålet – hvor kravene til en høj produktivitet hos soen øges – for at sikre et bæredygtigt og balanceret avlsmål.
Selektion for holdbarhed
Det er ikke let at selektere for holdbarhed, da fænotyper registreres ved udsætning, og en udsat so kan ikke bruges til avl. Det kan derfor tage flere generationer at indsamle nok data på holdbarhed. I svineavl udvælges de bedste avlsdyr blandt de unge orner og gylte. Derfor er det nødvendigt at indsamle information om holdbarhed fra de unge dyrs moderdyr, bedstemødre og andre slægtninge. Informationen eller data er derfor forsinket imellem de unge gylte og orner, der selekteres for holdbarhed, og afkommet til næste generation, hvis avlsværdier vi ønsker at kende. Det gør det meget vanskeligt at beregne nyttige avlsværdier for holdbarhed. Det fører også til en reduktion i genetisk fremgang, da nøjagtigheden af estimering af avlsværdien fra slægtninge er lig med graden af information.
En anden udfordring er samspillet mellem produktionsmiljøet og holdbarhed, hvilket gør det mere vanskeligt at selektere for holdbarhed. Udsætnings-strategien i opformeringsbesætninger afhænger ofte af avlsværdital, da de sigter mod at give deres kunder de bedst mulige søer. Dette afspejles i antallet af kuld pr. so i de to besætningstyper. I gennemsnit har DanBreds opformerings-søer 2,2 kuld, hvilket er under det gennemsnitlige antal kuld for en DanBred-produktions-so. Det resulterer i en uoverensstemmelse mellem holdbarhed hos produktions-søer, hvor egenskaben skal anvendes (eller udtrykkes), og hos søer i opformeringsbesætninger, hvorfra informationen indsamles.
Nye avlsmetoder for holdbarhed
I DanBred er der et stigende fokus på soholdbarhed. Et nyt Ph.d.-projekt ved SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik, skal forbedre de metoder, der bruges til at selektere for holdbarhed i DanBreds avlsprogram, og derved øge den avlsfremgangen for holdbarhed.
Projektets hovedformål er at undersøge udfordringerne ved uoverensstemmelserne der er mellem data (information) fra opformeringsbesætninger og produktionsbesætningerne. Disse uoverensstemmelser kan tilskrives forskellige udsætnings-strategier i opformerings- og produktionsbesætninger. Projektet vil bruge holdbarhedsdata fra DanBred produktionsbesætninger til at udvikle matematiske modeller, der kan forbedre selektionen for holdbarhed i DanBreds avlsprogram yderligere og øge avlsfremgangen.
”Brug af data fra produktionsbesætninger i stedet for data fra opformeringsbesætninger vil løse den første udfordring ved at avle for holdbarhed, men det vil også skabe nye udfordringer. Produktions-søer krydsavles og ofte i rotation. Det er en udfordring, da de fleste metoder til estimering af avlsværdi er baseret på renracede avlsdyr, og disse metoder er primært blevet udbygget til kun at dække estimering af avlsværdier ved F1-afkom. Vi vil løse denne udfordring ved at bruge ikke tidligere anvendte metoder til de genetiske analyser af krydsningsdyr uanset deres racesammensætning, ”siger Ph.d.-studerende Bjarke Grove Poulsen, der netop har påbegyndt projektet.
Ved at forbedre metoden til selektion for holdbarhed i DanBred-avlsprogrammet, vil fremtidens DanBred-søer blive mere robuste og bæredygtige.
Fakta
- Måling af holdbarhed:
- Holdbarhed kan måles enten som antallet af dage fra fødsel til udsætning eller antallet af dage fra første faring til udsætning. Men det kan også måles som antal producerede kuld eller totalproduktion af smågrise.
- Genetik og holdbarhed:
- Holdbarhed er en let til moderat arvelig egenskab. Anslået arvelighed i studier på Landrace og Yorkshire-grise varierer typisk mellem 0,08 og 0,171-5. Variationen i arvelighed skyldes ikke kun raceforskelle, men også datakvalitet og forskelle i de omgivelser, hvor egenskaben registreres.
- Holdbarhed i DanBreds avlsmål:
- Holdbarhed har været en del af avlsmålene for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire siden 2006. Det er defineret som sandsynligheden for, at en so bliver løbet efter hendes første kuld, hvilket bruges som en indikator for soens reproduktive levetid.
- Fænotypiske registreringer om holdbarhed fås fra DanBreds opformeringsbesætninger. Fænotypen for holdbarhed er tilgængelig for individuelle søer på samme tid som registreringer af kuldstørrelsen ved den første paritet. Dermed undgår man en tidsforsinkelse, som ofte ville være problematisk, hvis holdbarhed blev registreret over soens totale levetid.
