Avl for kuldtilvækst giver markante resultater

Avl for kuldtilvækst forbedrer både soens pasningsevne og grisenes vækst i farestalden. Det oplever Holger Callø, der er avler af DanBred Yorkshire. Han ser resultaterne af målrettet avlsarbejde, når de fravænner 14,6 flotte grise per kuld.

 

Siden den første data for kuldtilvækst blev indsamlet, har Holger Callø fulgt udviklingen i sin besætning. Han er overrasket over, hvor stor betydning det har haft.

 

”I starten var vi bekymrede for at lægge 15 grise til en so med 14 patter, men det gik over al forventning. Det stimulerede hendes mælkeydelse, og grisene er store og flotte ved fravænning.” fortæller Holger Callø fra Hvinderupløkke Svineavlscenter.

 

Han er en af de DanBred leverandører, som i flere år har leveret data på kuldtilvækst, der i foråret 2025 blev en del af avlsmålet for DanBred Yorkshire og DanBred Landrace. I gennemsnit fravænner Hvinderupløkke 14,6 grise per kuld.

 

Masser af mælk gør en forskel

I det nye avlsmål er der lagt vægt på soens pasningsevne, og det stiller krav til hendes mælkeproduktion. Her er det samspillet mellem avl og management, som sikrer, at soen genetisk og i praksis har de bedste forudsætninger.

 

”Hvis du har styr på dit vaccinationsprogram og din fodring samt sørger for at soen har grise nok til at stimulere mælkeproduktionen, kan du sagtens få mælk til alle grisene. Antallet af patter er ikke afgørende.” fastslår han.

 

Ingen problemer ved fravænning

På Hvinderupløkke ser de også større og mere robuste grise ved fravænning, og det er noget, som tiltaler købere i både ind- og udland. Samtidig er de nemme at fravænne.

 

”Vores grise trives og ved fravænning er de allerede en størrelse, hvor de hurtigt finder sig til rette i klimastalden. Hele processen bliver mere skånsom for grisene og giver mindre arbejde for os.” forklarer Holger Callø.

 

Avlen har fået fart på

Genetikken udvikler sig hurtigere end nogensinde før, og det mærkes ude i staldene. Som avler kræver det normalt stor tålmodighed, før resultaterne viser sig, men nu kan fremskridtene ses tidligere – og det giver både stolthed og arbejdsglæde.

 

“I dag kan vi se ændringer i avlen langt hurtigere end før. Det er motiverende for os og for medarbejderne i stalden, når vi kan se gevinsten i både farestalden og klimastalden.” understreger han.

 

Avl efter kuldtilvækst, som nu er i avlsmålet for DanBred Yorkshire og DanBred Landrace, har resulteret i større og mere robuste grise ved fravænning på Hvinderupløkke. Samtidig kan de lægge 15 grise til hver so og i gennemsnit fravænne 14,6 per kuld.

 

Under dataindsamling på kuldtilvækst tildeles alle søer 15 pattegrise. Efter kuldudjævning vejes hele kuldet samlet på dag 1 og bliver herefter hos soen for at vokse sig store og stærke. På dag 21 vejes kuldet igen, og forskellen i vægt mellem dag 1 og dag 21 er det, som DanBred bruger i beregningen af søernes avlsindeks for kuldtilvækst.

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business