Praktiske tips til at opnå de bedste kuldresultater

Gode kuldresultaterne i farestalden er helt afgørende for produktiviteten og fortjenesten i din besætning. Med kuldtilvækst i DanBreds avlsmål kan du forvente en årlig stigning på 3 kg i kuldtilvækst, hvilket svarer til en halv gris mere i egenfravænning. Genetikken kan dog aldrig stå alene. For at hjælpe dig med at opnå de bedste resultater i farestalden har vi samlet en række praktiske managementtips, der understøtter den nye egenskab. Disse fem fokuspunkter indeholder praktiske tips, der både omhandler soen og pattegrisene, og som du nemt kan bruge i din daglige rutine.

 

1. Korrekt huld inden faring

Det er vigtigt, at soen har den rette huld inden faring, så hun kan yde optimalt under diegivning. Følg DanBreds foderanbefalinger og mål rygspækstykkelse lige før faring. Det vil indikere, om din fodringsstrategi er korrekt, eller om den skal justeres.

 

Tips:

  • Lav færdige fodringskurver og opdater dem, hvis rygspækstykkelsen ikke er korrekt.
  • Udpeg én person til at være ansvarlig for foderjusteringer og rygspæksmålinger.

 

Ved faring bør så mange søer som muligt have et gennemsnitligt huld med en rygspækstykkelse på 14-18 mm.

 

 

 

2. Fokusér på de første tre dage efter faring

De første tre dage efter faring er afgørende for pattegrisenes overlevelse. En fokuseret indsats kan forbedre overlevelsen markant og grisenes resultater hele vejen frem til slagtning.

 

Tips:

  • Sørg for at temperaturen er optimal for både søer og pattegrise. For pattegrisene skal der være mindst 34 °C i huleområdet og 21-22 °C for søerne. Pattegrisenes kropstemperatur falder med 2-4 °C inden for de første timer efter faring, hvilket øger risikoen for at pattegrisen dør – især hvis de er meget små. Tør derfor nyfødte pattegrise efter de er født og brug hulen. Tjek ventilationen og temperaturen dagligt.

 

  • Etabler ammesøer og foretag kuldudjævning inden for 48 timer efter faring for at balancere kuldstørrelser og forbedre pattegriseoverlevelsen. Brug 2. lægs søer som ammesøer og flyt de største pattegrise fra de søer, der har faret inden for 48 timer, til en ammeso. En god og stærk so kan die én ekstra pattegris ud over antallet af funktionelle patter.

 

 

  • Brug split-malking for at sikre, at alle pattegrise får nok råmælk, især de små eller svagfødte pattegrise. Start med at holde de største pattegrise i huleområdet, så de små har adgang til yveret. Skift derefter grupperne, så de store også får råmælk.

 

 

3. Udfør daglige sundhedstjek

Tidlig opdagelse og behandling af sygdom eller mistrivsel hos søer og pattegrise er afgørende for høj præstation.

 

Tips:

  • Lav daglige sundhedstjek ved første fodring, start gerne med de mindste pattegrise.
  • Hold øje med tegn på diarré, feber eller nedsat appetit.
  • Hvis ammesøer ikke er en mulighed, kan mælkeerstatning bruges, men kun under gode hygiejniske forhold.

 

 

 

4. Foder dine søer korrekt i farestalden

Korrekt fodring i farestalden understøtter soens mælkeproduktion og dermed også kuldets tilvækst. Følg DanBreds foderanbefaling og hold øje med, om alle søer spiser godt hver dag.

 

Tips:

  • Justér foderet på samme tidspunkt hverdag og rengør trugene før fodring. Sørg for, at søer med store kuld (13-16 pattegrise) får mere foder end dem med mindre kuld (9-10 pattegrise).
  • Sikre en vandgennemstrømning på mindst 4 liter pr. minut. Diegivende søer har behov for mindst 25-50 liter vand pr. dag og måske endnu mere i varmt klima.

 

Sørg for, at dine søer følger den gennemsnitlige daglige foderkurve gennem hele diegivningsperioden.

 

 

5. Rutiner og opfølgning skaber succes

Kommunikation og struktur er fundamentet for et god arbejdsmiljø, der har en direkte indflydelse på resultaterne i farestalden. Etabler klare rutiner og vær forberedt på mulige udfordringer.

 

Tips:

  • Lav daglige, ugentlige og månedlige planer for opgaverne i farestalden.
  • Afhold regelmæssige møder for at sikre, at personalet er afstemt og ved, hvordan de skal reagere hurtigt på problemer som foder- eller vandmangel, ventilationsregulering ved vejrskifte, sygdomme, medicinhåndtering og vaccinationsprogrammer.

 

Kommunikation og rutiner får teamet til at fungere.

 

 

Hvis du ønsker flere hands-on tips og vejledning i din besætning, kan du hente DanBreds manualer. DanBreds manualer er designet som en praktisk guide til alle stadierne i grisens livscyklus med letforståelige vejledninger, detaljerede fotos, grafik og videoer. De hjælper dig med at udnytte det fulde potentiale i DanBreds genetik og bringer dig på rette vej mod robuste og produktive grise.

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business