Der kan opstå fejl under dannelsen af æg- og sædceller eller ved adskillelsen af kromosomer umiddelbart efter befrugtningen. Dette gælder både hos mennesker og svin. Sådanne fejl kan påvirke frugtbarheden. SEGES, Svineproduktion har udviklet og implementeret en avanceret data-baseret model i DanBred-avlsprogrammet for at minimere risikoen for kromosomfejl. Denne model er integreret i selektionen for egenskaben ”hanlig frugtbarhed” i DanBred Duroc og egenskaben ”LG5” i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.
Hos alle pattedyr, inklusive mennesker og grise, består kroppen af billioner af celler. Hver eneste celle indeholder gener, der er nødvendige for kroppens funktioner. Generne er kodet i DNA’et, der samles i strukturer kaldet kromosomer. Gener spiller en vigtig rolle i DanBred-avlsprogrammet, som sikrer den bedste genetik – ikke kun i avlskernen, men også i produktionsbesætninger.
”For eksempel har nogle grise gener, der fremmer deres daglige tilvækst, deres evne til at overleve eller deres frugtbarhed sammenlignet med andre grise. Essensen af DanBred-avlsprogrammet er kontinuerligt at parre grisene med de bedste gener for at forbedre disse egenskaber i alle fremtidige generationer. I nogle tilfælde kan der dog opstå kromosomfejl, når gener overføres fra en generation til den næste. Det gælder for grise såvel som for mennesker,” siger Birgitte Ask, der er seniorforsker ved SEGES, Svineproduktion, Avl og Genetik, der står for forskningen og udviklingen i DanBred-avlsprogrammet.
Målet er frugtbarhed
Risikoen for nedarvede kromosomfejl, som fx de såkaldte translokationer, kan reduceres væsentligt. I en fransk undersøgelse, der omfattede flere griseracer, blev arvelige translokationer anslået til at forekomme i cirka en ud af 200 normalt fungerende unge renracede orner (0,5 %). Forekomsten hos DanBred-avlsdyr er ukendt. Det er dog langt fra alle translokationer, der påvirker grises frugtbarhed. Derfor skal KS-orner ikke nødvendigvis udsættes, bare fordi der er fundet en translokation.
”Under dannelsen af kønsceller adskilles kromosomerne, så halvdelen af genpuljen overføres til afkommet. I den tidligste fase efter befrugtningen parres kromosomerne fra so og orne, og deres afkom arver derved halvdelen af generne fra soen og halvdelen fra ornen. Nogle gange sker der fejl i parringen af kromosomerne. En reciprok translokation er en fejl, der opstår, når dele af ikke-matchende kromosomer parres. For eksempel hvis en del af kromosom 7 parres med kromosom 14 og omvendt. Dette kan i nogle tilfælde resultere i nedsat frugtbarhed, men bestemt ikke altid,” siger Birgitte Ask. Derfor fokuserer DanBred-avlsprogrammet målrettet på translokationer og andre mulige kromosomfejl, der nedsætter frugtbarheden, og på samtidig at maksimere den genetiske fremgang.
– Denne data-baserede model sikrer, at vi kun går videre med de bedste selektionskandidater i DanBred-avlsprogrammet, så vi opnår den størst mulige genetiske fremgang.
Birgitte Ask, Chefforsker, SEGES, Svineproduktion
En nøjagtig test er nøglen
Nøglen er en nøjagtig test, understreger Birgitte Ask: ”Der er mindst to muligheder for at teste for kromosomfejl såsom translokationer. Den billigste metode er karyotypning, der koster mindst 485 kr. pr. dyr. Det er imidlertid også en relativt unøjagtig test, og man risikerer, at den viser en kromosomfejl, som faktisk ikke er der, eller at testen overser fejl. Det er derfor risikabelt kun at bruge karyotypning som et kriterie for den endelige godkendelse af KS-orner. Den alternative metode (FISH-test) er langt mere nøjagtig, men også dyr. Den koster mindst 2000 kr. pr. dyr. Selv af økonomiske årsager alene er det derfor ikke en rentabel løsning i et kommercielt avlsprogram med tusinder af potentielle KS-orner årligt,” slår Birgitte Ask fast.
”Det vigtigste er, at begge test indebærer en risiko for at komme til at udsætte top avlsorner uden problematiske translokationer – og dermed risikere at gå glip af en avlsmæssig gevinst. I stedet har vi udviklet en data-baseret model, der beskytter os mod alle kromosomfejl, der har skadelig virkning på frugtbarheden,” siger Birgitte Ask.
Datadrevet fremgang
For at beskytte DanBred-avlsprogrammet mod skadelige kromosomfejl blev en avanceret data-baseret model udviklet og implementeret i selektionen for egenskaben ”hanlig frugtbarhed” i DanBred Duroc i 2015 og egenskaben ”LG5” i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire i 2016. Birgitte Ask afslører her, hvordan den data-baserede model fungerer:
”For at identificere orner eller søer med en translokation, der har skadelig virkning på frugtbarheden, undersøger vi deres avlsværdier for egenskaberne ”hanlig frugtbarhed” og ”LG5”. Hvis avlsværdien er væsentligt lavere end forventet, dvs. lavere end hvad der kunne være forårsaget af tilfældige udsving, er dette en klar indikation for, at kromosomfejl er årsagen. Som følge heraf vil avlsdyret blive irrelevant for avlskernen, og al dets afkom vil ligeledes være irrelevante som selektionskandidater til den næste generation. På denne måde kan vi forhindre kromosomfejl i KS-orner, der ellers ville have skadet reproduktionsresultaterne i produktionsbesætninger. Derudover kan vi forhindre overførsel af skadelige kromosomfejl til fremtidige generationer, ”siger Birgitte Ask.
”Denne data-baserede model sikrer, at vi kun går videre med de bedste selektionskandidater i DanBred-avlsprogrammet, så vi opnår den størst mulige genetiske fremgang,” afslutter Birgitte Ask.
| Hvad er translokationer? I forbindelse med dannelsen af kønsceller og i det tidligste stadie efter befrugtningen hos en so, deler kromosomerne i kønscellerne sig, og kromosomerne fra soen og ornen sætter sig så sammen, så afkommet arver halvdelen af dets mors gener og halvdelen af dets fars. Men det sker en sjælden gang, at delingen eller sammensætningen ikke går helt, som den skal. Det kan f.eks. være, at en del af ét kromosom flyttes til et andet kromosom og omvendt, og nogle gange betyder dette, at generne ikke længere kan blive udtrykt korrekt. Og det kan i nogle tilfælde resultere i forringet frugtbarhed. |
