Et centralt fokuspunkt i DanBreds avlsprogram er at forbedre grisenes produktivitet igennem robusthed. Det er et avlsprogram, der er designet til at leverer generation på generation af grise, som ikke kun er stærkere og modstandsdygtige, men som også præsterer på et højt niveau under forskellige udfordrende forhold.
Med et fokus på grundlæggende egenskaber som foderudnyttelse, overlevelse og reproduktion i avlsmålet sikrer vi en maksimal genetisk fremgang til gavn for griseproducenterne. For nogle kan DanBreds avlsmål virke meget simpelt – men dette er helt bevidst. Når vi fokuser på disse nøgleegenskaber, der direkte påvirker produktivitet og robusthed, kan vi få størst mulig genetisk fremgang for hver enkelt egenskab.
Robusthed i en global produktion
Avl for robusthed har stor betydning for den globale griseproduktion, da det sikrer sunde og modstandsdygtige grise gennem hele deres produktive liv. Med de markante forbedringer i produktiviteten hos grisen det seneste årti er robusthed kun blevet endnu vigtigere. Et balanceret avlsmål sikrer vedvarende genetisk fremgang både for robusthed og produktivitet.
DanBreds balancerede avlsmål prioriterer en høj performance samtidig med at have et hoved fokus på overlevelse og styrke hos grisen. Disse to egenskaber styrker grisens samlede robusthed. Ved at avle for øget overlevelse øger vi den universelle robusthed ved at udvælge grise med et stærkt immunforsvar og modstandsdygtighed, hvilket giver en bedre sundhed og længere levetid for både søer og pattegrise.
Sådan opnås maksimal genetisk fremgang for robusthed
Robusthed dækker over en række egenskaber, herunder produktivitet og sundhedsrelaterede egenskaber, der er knyttet til et udfordrende miljø eller skiftende forhold for grisen. Det afspejler evnen til effektivt at tilpasse sig disse udfordringer. Der kan defineres man forskellige egenskaber for at forbedre robustheden igennem avl.
Nogle avlsprogrammer har et bredt fokus og taber genetisk fremgang, mens andre fokuserer snævert på specifikke miljøer eller sygdomme. Men alle disse egenskaber fungerer som indikatorer for et overordnet mål. For eksempel kan man avle for en indikator som fødselsvægt for at forbedre pattegriseoverlevelse – i stedet for at avle direkte for pattegriseoverlevelse. DanBred har et målrettet avlsmål: at avle for selve målet. Det betyder i dette tilfælde flere overlevende pattegrise, uanset årsagen til dødeligheden. DanBred ønsker at forbedre den generelle robusthed mod alle dødsårsager.

Genetisk fremgang er ikke ubegrænset, og succes kan ikke måles på antallet af egenskaber i et avlsmål. Ved at have for mange egenskaber i avlsmålet er der større risiko for at udvande fremgangen. Den genetiske fremgang afhænger af kvaliteten af de fænotypiske data der opsamles, selektionsintensitet og præcisionen i de statistiske modeller, der bruges til at beregne avlsværdierne, der identificere de bedste dyr til fremtidige generationer.
Genetikerne bag DanBreds avlsprogram identificerer og prioriterer egenskaberne i avlsmålet ved at balancere antallet og den økonomiske vægtning for at bevare fokus og opnå maksimal genetisk fremgang.
En simpel tilgang med stor effekt
DanBreds avlsmål kan virke meget enkelt – og det er med vilje. Enkelthed skaber nemlig stærke resultater. Ved at fokusere på kerneegenskaberne, der direkte driver resultater i besætningen, kan genetisk fremgang opnås hurtigere og mere effektivt. En målrettet avlsstrategi bygger på selektion for overlevelse for at styrke robustheden hos grisene, så de trives under forskellige forhold og samtidig opretholder en høj produktivitet.
Prioritering af egenskaber som overlevelse og styrke driver udviklingen af robuste grise med høj overlevelse og bedre sundhed. En målrettet og simpel tilgang sikrer maksimal genetisk fremgang og målbare produktionsresultater for griseproducenterne. Det er dét, der gør det muligt at udnytte de genetiske fremskridt effektivt i sin egen besætning.
I 2024 implementerede DanBred en ny avlsmålsegenskab for so-overlevelse. Det markerede samtidig første gang, at brugen af data fra kommercielle besætninger til at drive genetisk fremgang.Denne innovative metode til at måle so-overlevelse dækker hele soens produktive liv – fra første løbning til ottende paritet. Med avl for so-overlevelse avler vi for generel robusthed.So-overlevelse har allerede vist bemærkelsesværdige fremskridt med op til ti procentpoint på tværs af DanBreds tre renracede populationer.Avlsfremgangen for so-overlevelse forventes at slå igennem i produktionsbesætningerne inden for de kommende år. |


