Debatten om brok er igen højaktuel, efter der er kommet ekstra fokus på transport af grise med brok til slagteriet. En række tiltag i stalden og i avlsarbejdet kan nedsætte forekomsten af navlebrok hos svineproducenterne nu og i fremtiden.
Af: Lizette Vestergaard Pedersen, Konsulent, SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik.
Navlebrok bruges ofte som en fælles betegnelse for alle typer af udposninger ved navlestedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, at navlebrok blot er en af flere årsager til udposninger ved navlestedet. De hyppigste årsager til udposninger omfatter: navlebrok, bylder, arvæv og cyster. Disse forskellige typer af udposninger ved navlestedet kan umiddelbart se ens ud på den levende gris.
”Når vi taler om udposninger ved navlestedet, er der stor forskel på, hvor omfattende problemet er fra be-sætning til besætning. Tidligere studier viser at forekomsten er mellem 0-6 %. Det på trods af at svinepro-ducenterne bruger samme genetik,” siger Martin Mølgaard Pedersen fra SEGES Svineproduktion.
Fokus på sunde og stærke grise
DanBred’s avlsprogram har konstant fokus på at øge svineproducenternes produktivitet, hvilket også kræ-ver en sund og stærk gris. Avlsmålet for DanBred er sat ud fra at styrke de egenskaber hos grisen, som giver svineproducenterne højest økonomisk profit. Der har i mange år været et stort selektionspres på LG5 (antal levende grise på dag 5), hvilket har været en succes og givet mange levedygtige grise. Det har dog også hævet kravene til svineproducenternes management af de store kuld. Potentialet i DanBred-grisen er stort, men det kræver også godt management at få udnyttet potentialet.
”I SEGES Svineproduktion, som står bag avlsprogrammet i DanBred, har vi konstant fokus på, hvordan vi hæver overlevelsen på grisene. Derfor indsamler vi nu overlevelsesdata fra vores avlsbesætninger fra fød-sel og helt frem til slagt. Her vil vi undersøge muligheden for at udvide registreringer af tidlig overlevelse (LG5) til også at omfatte resten af grisens liv, og se på hvordan vi kan hæve grisens overlevelse hele vejen igennem produktionen,” siger Martin Mølgaard Pedersen og fortsætter:
”Tanken er, ligesom med LG5, at vi er ikke optaget af dødsårsagen, men af det faktum at dyret er levende eller død. Ved selektion for overlevelse reducerer vi dødeligheden generelt, men det vil også reducere antal-let af grise som dør eller aflives på grund af navlebrok, i det omfang, det er genetisk betinget,” siger han.
I arbejdet med avlsprogrammet er der desuden startet et pilotprojekt angående kuldtilvækst. Formålet er at finde de DanBred-søer, som leverer flest kilo tilvækst i deres diegivningsperiode, således vi får flest kg gris pr. fravænning. En sidegevinst ved forbedret kuldtilvækst er forhåbentlig også, at behovet for ammesøer og flytning af grise bliver mindre, da dette påvirker forekomsten af udposninger ved navlen.
Grisens nærmiljø har stor betydning
For at hjælpe ude på staldgangen har SEGES Svineproduktion lavet ”Ti bud om brok”, som giver ti konkrete råd til, hvordan man nedsætter risikoen for navlebrok. I farestien er det vigtigt at sørge for at stien er desinficeret og tør, samt at der er halm rundt om soen. Når soen farer er det ydermere vigtigt at gøre hvad man kan for at sikre en let faring.
”Udover en række gode råd, som bygger på erfaringer og den eksisterende viden vi har, har SEGES Svineproduktion igangsat en række aktiviteter. Vi arbejder blandt med at have en målrettet informationsindsats om udposninger ved navlestedet, som har til formål at give svineproducenterne mulighed for at handle på et oplyst grundlag, når de opdager navlebrok, samt udarbejde redskaber til, hvordan de kan håndtere problemet,” siger specialkonsulent Tina Birk Jensen fra Sundhed & Velfærd, SEGES Svineproduktion.
SEGES Svineproduktion har i samarbejde med Københavns Universitet igangsat et PhD-projekt om udposninger ved navlestedet. Projektet vil udvikle et diagnostisk værktøj, der på et tidligt tidspunkt i grisens liv kan skelne mellem grise med udposninger ved navleområdet, der af såvel dyrevelfærdsmæssige som økonomiske årsager bør aflives, og grise, der med fordel kan fedes op til slagtning.
Hvad er de hyppigste årsager til udposninger ved navlestedet?
Navlebrok: Navlebrok er den mest velkendte udposning fra navlestedet. Et tryk i bughulen skaber et svagt punkt, hvor bughinde eller organer trænger igennem og danner en synlig broksæk under bugen.
Bylder: Bylder er en ansamling af pus i huden, der opstår som følge af en infektion ved navlestedet, hvor grisens immunforsvar ikke har formået at bekæmpe bakterierne i tide.
Arvæv: Arvæv er en fast bindevævsknude, som opstår, når eksempelvis en byld heles. Helingen begynder ca. fem til seks dage efter, at en skade er opstået.
Cyster: Cyster er en svulst-/cystelignende bindevævsmasse, der indeholder ét eller flere væskefyldte hul-rum. Cysten kan findes inde i eller uden for bughulen – eller begge steder.
Download plakaten fra SEGES om de 10 bud for navlebrok ved at klikke på billedet.
