Pattegriseoverlevelsen stiger med DanBred genetik

I sommeren 2022 implementerede vi to nye egenskaber for pattegriseoverlevelse i avlsmålet. Resultater fra DanBred avls- og opformeringsbesætninger viser allerede en stigende overlevelse i alle tre DanBred racer.

 

De nye egenskaber for pattegriseoverlevelse bærer frugt.

 

Den nye tilgang kan forbedre pattegrisens egen evne til at overleve, samt soens evne til at få sine pattegrise til at overleve. Det er et gennembrud i avlsarbejdet, og resultaterne viser, at den nye tilgang har været utroligt effektiv.

 

Når vi forbedrer pattegrisens egen evne til at overleve, ser vi en hurtig effekt i produktionen på grund af forbedringen i DanBred Duroc. Det betyder, at griseproducenterne, der løber deres søer med Duroc, kan se resultaterne i form af mere livskraftige pattegrise allerede nu,” forklarer Anders Vernersen, afdelingschef i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer.

 

 

Markant effekt i avlskernen

Resultaterne for pattegriseoverlevelse fra de seneste 12 måneder viser en forbedring på næsten 5 procentpoint i Duroc ift. de foregående 12 måneder. Det er betydelig mere, end hvad vi havde forventet, før de nye egenskaber blev implementeret i avlsmålet.

 

Avlsbesætningerne har mærket en stor forskel på pattegrisene de seneste 12 måneder. De oplever, at pattegrisene er mere robuste, og ser en stigende pattegriseoverlevelse. Det nye avlsmål kan selvfølgelig ikke alene forklare denne forbedring. Der har været et stort fokus på management tiltag i alle avlsbesætningerne og især fodring af polte. Tilsvarende vil man forvente at se en forbedring i produktionsbesætningerne, men hvor genetikken heller ikke kan stå alene,” forklarer Anders Vernersen.

 

For hundyrracerne, DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, er forbedringen på hhv. ca. 2,5 og 1 procentpoint på et gennemsnit over 12 måneder hos avls- og opformeringsbesætningerne. Forbedringer via Landrace og Yorkshire er lidt langsommere om at nå ud i produktionsbesætningerne, da fremgangen skal den længere vej fra avlskernen via opformering, før den når ud til produktionssoen.

 

Grafen viser pattegriseoverlevelsen målt i DanBreds avls- og opformeringsbesætninger for Yorkshire, Landrace og Duroc. Efter den nye egenskab for pattegriseoverlevelse blev indført i avlsmålet sommeren 2022 ses en markant forbedring i alle tre racer.

 

 

Innovationen bag avlsmålet

Forskningsarbejdet med at implementere de nye egenskaber baserer sig på et stort datagrundlag.

 

Data kommer fra avls- og opformeringsbesætningerne, der rapporterer døde pattegrise indtil fravænning. I analysen bruges statistiske modeller, der beregner avlsværdital for alle grise i avlskernen. Ud fra data kan den statistiske model for pattegriseoverlevelse adskille den genetiske effekt, der kommer fra soen, som beskriver soens evne til at få sine pattegrise til at overleve. Den kan også adskille den genetiske effekt, der kommer fra pattegrisen selv, som forklarer pattegrisens egen evne til at overleve.

 

Når man vælger grisene med de højeste avlsværdital, så får man grise, der er bedre til at overleve samt søer, der bedre til at få deres pattegrise til at overleve. Avlsmålet for Duroc bidrager til at øge pattegrisens overlevelsesevne. Hvor Landrace og Yorkshire både bidrager til, at pattegrisens overlevelsesevne, men også til, at soen bliver bedre til at få sine egne pattegrise til at overleve,” siger Anders Vernersen.

 

En forbedring af pattegriseoverlevelsen viser sig nu også i produktionsbesætningerne, især på grund af det genetiske potentiale fra Duroc, der har hurtigt gennemslag.

 

 

Stor forbedring i avlskernen

Efter implementeringen af det nye avlsmål viser resultaterne for pattegriseoverlevelse, at der de seneste 12 måneder er sket en forbedring på næsten 5 procentpoint i DanBred Duroc.
Det er resultater fra avlsbesætningerne, men en forbedring vil også kunne mærkes ude i produktionsbesætningerne allerede nu, og fremgangen fortsætter i de kommende år.

 

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business