Transportplanlægger til Vejen




Jobbet består i planlægning, koordinering og disponering af transport med levende dyr samt bemanding af disse transporter. Derudover består jobbet i høj grad af kommunikation med egne chauffører såvel som eksterne vognmænd og kunder omkring opgave- og transportløsningen. Herudover vil administrative samt ad hoc-opgaver være en del af jobbets hverdag.

Du vil indgå i et team sammen med vores transport- og logistik manager, men med dine egne selvstændige ansvars- og operationsområder. Du kommer til at arbejde med chauffører, kollegaer, leverandører, samarbejdspartnere og sidst, men ikke mindst, vores kunder. Du får det hele til at spille i forhold til at planlægge vores transport af avlsgrise ud til kunderne.

Du vil derfor i din dagligdag have tæt dialog og samarbejde med særligt vores eksportkoordinatorteam, hvor I sammen skal planlægge og sikre detaljer i forbindelse med eksport af levende dyr. I jobbet skal du særligt kunne udvise stor holdånd samt håndtere situationer som kræver hurtige beslutninger. Du kan derfor håndtere mange bolde i luften og forstår at prioritere i den rigtige rækkefølge.

 

Hvem er du?

Din baggrund er

  • Erfaring fra branchen med levende dyr
  • Bekendt med reglerne for transport samt reglerne for transport af levende dyr
  • Gerne kendskab til SPF-Sus-regler for vores område
  • Der vil blive lagt vægt på et godt overblik, forhandlingsevne samt et solidt markedskendskab til national- og international landevejstransport
  • Så er du kundeorienteret, selvkørende i din arbejdsform, struktureret, har ordenssans og kendskab til IT på brugerniveau.

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med energi og kundefokus
  • Høj grad af selvstændighed
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Løn og personalegoder der modsvarer dine kvalifikationer
  • En stilling på 37 timer ugentligt
  • Fast arbejdsplads i Vejen.

 

Du skal vælge DanBred fordi

DanBred P/S eksporterer avlssvin og sælger avlsstyringsredskaber samt rådgivning til professionelle svineproducenter på det globale fødevaremarked. Avlsdyrene kommer fra besætninger, der deltager i avlsprogrammet DanAvl.

Virksomheden, der er beliggende i Herlev og Vejen, beskæftiger p.t. ca. 100 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 900 mio. kr. DanBred varetager udvælgelse af avlsgrise og håndterer alle aspekter omkring karantæne, sundhedscertifikater, transport, myndighedskontakt, indhentning af tilladelser m.m.

 

Ansøgning

Du bedes sende din ansøgning og CV til ULM@danbred.com. Send allerede din ansøgning i dag, men senest den 16. august 2019. For yderligere information om stillingen kan Ulrik Møller kontaktes på telefon 44 88 11 96 eller mail ULM@danbred.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi behandler din ansøgning og data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og data behandles kun internt af HR-afdelingen og ansættende ledere. Din ansøgning og data vil blive gemt så længe stillingen rekrutteres. Når stillingen er besat, slettes alle ansøgninger og data senest 30 dage efter afslagsdatoen. Formålet med denne opbevaring er at kunne dokumentere, at rekrutteringsforløbet er sket sagligt og lovligt.





Tilbage

Kontakt DanBred

Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


Book en tid eller et møde nu

HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.





Accepter vilkår



Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.