Technical Services Manager




Vi mangler din faglighed og personlighed!

Som en integreret del af Supply Chain og Solution Sales kommer du til at rådgive på staldgangen hos nogle af de største svineproduktioner i verden.

Faglighed, struktur og ansvar
Som Technical Services Manager er dine primære ansvarsområder levering og optimering af DanBred DNA til Key Accounts gennem faglig rådgivning. Du formår derfor at sætte struktur på både egne opgaver samt processer for de kunder vi prioriterer i fællesskab.

Du får ansvaret for den tekniske leverance hos flere kunder og skal dermed sikre at både kundens produktion og kundetilfredsheden bliver optimeret. Kundernes hverdag fokuserer på systematik, disciplin og kvalitet og vi forventer at dette afspejles i din evne til at levere på vedtagne mål og planer.

Hvem er du?
Vi vægter personlige kvalifikationer, kompetencer og erfaring lige så højt som faglige ballast. Som person er du selvstændig, uhøjtidelig og initiativrig. Du tager ansvar som betyder at forhindringer mødes med løsningsforslag der har øje for den sammenhæng du indgår i.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Relevant faglig uddannelse som f.eks. faglært landmand, jordbrugsteknolog eller agronom
  • Minimum 5 års erfaring indenfor svinebranchen og gerne nogle års erfaring med rådgivningsaktiviteter, også internationalt
  • Kan vise lederskab i at opsøge og udvikle kunder i projektorienteret salg og rådgivning
  • Det er en fordel med kendskab til avl eller opformering

Derudover skal du kunne anvende MS Office pakken både mobilt og via pc’er, samt have kørekort til personbil. Minimum brugerniveau for so-management-software (Cloudfarms, Agrosoft).
Du vil i din dagligdag aktivt bruge forskellige IT systemer som et nøgleredskab for at opnå dine mål.
Vi forventer du behersker engelsk i skrift og tale og ser gerne yderligere sprogkundskaber

Hvorfor er DanBred P/S den rigtige virksomhed for dig?
DanBred P/S er et førende internationalt svineavlsselskab og sigter efter at være den foretrukne leverandør af genetikprodukter og løsninger til kommercielle svineproducenter overalt i verden. DanBred P/S er ejet af Landbrug&Fødevarer, Danish Agro og det tidligere DanBred International A/S (nu Holdingselskabet DBI A/S).

Hvis det bliver dig, der skal være vores nye kollega, vil du blive en del af en ung virksomhed i rivende udvikling.

Herudover kan du forvente relevant faglig efteruddannelse, samt at få plads til at forvalte og udvikle dit job. Som arbejdsplads tilbyder vi trygge ansættelsesforhold, nærværende ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Endelig får du naturligvis en attraktiv lønpakke inklusive pension og sundhedsforsikring.

Det er vigtigt for os at finde den bedst egnede kandidat og du vil have din daglige gang på et af vores kontorer i Vejen eller Herlev. Der skal påregnes en del rejseaktivitet, anslået 50 rejsedage om året.

Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV til Søren Thuesen på sst@danbred.com. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. For yderligere information om stillingen, kontakt Søren på mail eller telefon 44881166.





Tilbage

Kontakt DanBred

Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


Book en tid eller et møde nu

HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.





Accepter vilkår



Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.