Proaktiv webudvikler til DanBreds digitale platforme




DanBred er en attraktiv virksomhed med ambitiøse vækstmål og udviklingsplaner, og vi søger derfor en proaktiv og idérig webudvikler, der sammen med vores marketingsteam kan tage ansvar for vedligehold, udvikling og optimering af vores digitale B2B platforme.

Du vil blive del af en international arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer, hvor tonen er uhøjtidelig, professionel og kollegial. Vi tilbyder et spændende job med store mulighed for at præge både din egen stilling og retningen for afdelingens udvikling, og du vil få en travl hverdag, med en god blanding af projektorienterede og vedligeholdende opgaver. Som en del af marketingsafdelingen sættes der pris på holdånd, ansvarlighed og fleksibilitet.

 

Stillingen

Som webudvikler i DanBred er du ansvarlig for at vedligeholde, udvikle og optimere virksomhedens digitale, visuelle udtryk udadtil, så vi har iøjnefaldende og B2B-brugerafstemte hjemmesider, der understøtter marketingsarbejdet i afdelingen. Dine opgaver vil oftest falde inden for to hovedområder; Det første indebærer den løbende udvikling og opdatering af vores eksisterende hjemmesider, så de hele tiden holdes relevante og interessante for besøgende. Det andet omfatter design af helt nye og kampagnespecifikke landing pages rettet mod leadopsamling med dertilhørende opsætning af user-journeys og automatiserede flows af e-mails.

Til disse formål skal du kunne skabe webløsninger med programmering og integration af tekst, billeder, grafik, video, lyd og animation mm., og du er også ansvarlig for den bagvedliggende programmering og database-opsætning. Altså skal du både kunne håndtere back-end og front-end, og du skal være superbruger i WordPress samt have indgående kendskab til Mailchimp og integrationen mellem disse.

Øvrig erfaring med automatisering, SEO, Google Analytics, Google Adwords, app-udvikling og/eller sponsoreret indhold på sociale medier (Facebook og LinkedIn) vil være klare fordele, men er ikke krav til stillingen.

 

Kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelse eks. webintegrator, webudvikler, softwareudvikler, datamatiker, multimediedesigner eller lignende.
  • Du besidder de nødvendige kompetencer til at kunne arbejde i WordPress og Mailchimp som beskrevet ovenfor.
  • Du har gode sprogkundskaber og skal som minimum kunne læse og skrive dansk og engelsk på et professionelt og fagligt højt niveau.
  • Du kan tage ansvar og ejerskab for egne arbejdsområder og følge dine opgaver til dørs.
  • Du kan både arbejde selvstændigt samt indgå i et mindre og effektivt team afhængt af opgavernes karakter.
  • Du har fokus på konsistens og detaljer på tværs af platforme, emner og sprogversioneringer.
  • Hvis du har erfaring fra en lignende stilling, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Brancheforståelse er heller ikke et krav, men du skal være lærenem og hurtig til at samle nødvendig viden til dig.

 

DanBred tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med energi, udvikling og kundefokus.
  • Høj grad af selvstændighed i dagligdagen.
  • Mulighed for at præge arbejdet i afdelingen og virksomheden.
  • Relevant professionel træning og videre kvalificering af kompetencer.
  • Løn og personalegoder, der modsvarer dine kvalifikationer.
  • Sundhedsforsikring/pensionsordning.
  • En fast og ubegrænset stilling på 37 timer ugentligt på vores kontor i Herlev.
  • Tiltrædelse snarest muligt.

 

Er du vores næste kollega?

Send CV og ansøgning til HR@danbred.com. Vi afholder løbende interviews og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enten Frank Remme FRRE@danbred.com eller Mikaela Ohl MWO@danbred.com.

 

Om DanBred

DanBred er en dansk B2B eksportvirksomhed, der eksporterer avlssvin og sælger avlsstyringsredskaber samt rådgivning til professionelle svineproducenter på det globale fødevaremarked. Virksomheden, der har kontorer i Herlev og Vejen, beskæftiger p.t. 80 medarbejdere i Danmark og har en årlig omsætning på ca. 1 mia. kr. Som webudvikler i DanBred bliver du en del af vores marketingsteam, som du løbende vil have masser af sparring og samarbejde med. Sammen er I ansvarlige for at drive virksomhedens arbejde med markedsføring, kommunikation og salgsfremmende aktiviteter på en bred vifte af kanaler og platforme.

 

Vi behandler din ansøgning og data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og data behandles kun internt af HR-afdelingen og ansættende ledere. Din ansøgning og data vil blive gemt så længe stillingen rekrutteres. Når stillingen er besat, slettes alle ansøgninger og data senest 30 dage efter afslagsdatoen. Formålet med denne opbevaring er at kunne dokumentere, at rekrutteringsforløbet er sket sagligt og lovligt.





Tilbage

Kunder får mest ud af DanBred





HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.




Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Kontakt DanBred

Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


Book en tid eller et møde nu