Junior Business Developer




Bliv en del af en ambitiøs international vækstrejse hos DanBred.

Er du arbejdsom, detaljeorienteret, innovativ og en dygtig holdspiller, så er dette job interessant for dig. Som Junior Business Developer vil du komme til at indgå i Product & Business Support Teamet, der har til formål at udvikle og understøtte salg af genetik på et globalt plan. I teamet vil du opleve et arbejdsmiljø med god stemning, højt til loftet og en uformel tone. Vi brænder for, hvad vi laver, og vi sætter en ære i at overholde vores aftaler og forpligtelser. Vi skaber værdi ved at understøtte processen i salg af produkter til den globale svineindustri og ved at samarbejde med kolleger på tværs afdelinger i DanBred.

Vi søger derfor en person, der har gode interpersonelle egenskaber og en passion for forbedringer på tværs af organisationen. Vi arbejder med mange interessenter med forskellige kulturer, hvorfor det er vigtigt, at du er parat til at udfordre din egen komfortzone. Du skal føle ejerskab for dine opgaver fra start til slut og sætte en ære i at holde aftaler selv under pres. Du er ikke bange for at lave fejl samt lære af dem; vi vinder som et hold og taber som et hold.

 

Ansvarsområder

  • Analysere og evaluere markedstiltag
  • Understøtte strategiske projekteringer
  • Udarbejde strategier og produktanalyser
  • Udvikle og systematisere Competitor Intelligence
  • Udvikle salgsredskaber
  • Indgå i og løse driftsmæssige problemstillinger

 

Kvalifikationer

  • Bachelor- eller kandidatuddannelse (Økonomi eller Agronom)
  • Stærke kundskaber i Excel og PowerPoint
  • Gode kommunikative egenskaber
  • Flydende engelsk både skriftligt og mundtligt på professionelt niveau

 

DanBred tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med energi og kundefokus
  • En høj grad af selvstændighed
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Løn og personalegoder, der modsvarer dine kvalifikationer
  • En fast stilling på 37 timer ugentligt
  • Fast arbejdsplads på kontoret i enten Herlev eller Vejen afhængig af kandidaten
  • Tiltrædelse snarest muligt

 

Ansøgning

Du bedes sende din ansøgning og CV til HR@danbred.com. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.

For yderligere information om stillingen kan Jan Due Haahr Pedersen kontaktes på JAPE@danbred.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om DanBred

DanBred P/S eksporterer avlssvin og sælger avlsstyringsredskaber samt rådgivning til professionelle svineproducenter på det globale fødevaremarked. Avlsdyrene kommer fra besætninger, der deltager i avlsprogrammet DanAvl.

Virksomheden, der er beliggende i Herlev og Vejen, beskæftiger p.t. ca. 100 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 900 mio. kr. DanBred varetager udvælgelse af avlsgrise og håndterer alle aspekter omkring karantæne, sundhedscertifikater, transport, myndighedskontakt, indhentning af tilladelser m.m.

Vi behandler din ansøgning og data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og data behandles kun internt af HR-afdelingen og ansættende ledere. Din ansøgning og data vil blive gemt så længe stillingen rekrutteres. Når stillingen er besat, slettes alle ansøgninger og data senest 30 dage efter afslagsdatoen. Formålet med denne opbevaring er at kunne dokumentere, at rekrutteringsforløbet er sket sagligt og lovligt.





Tilbage

Kunder får mest ud af DanBred





    HOLD DIG OPDATERET

    Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.




      Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

      Kontakt DanBred

      Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


      Book en tid eller et møde nu