DanBreds vidensunivers giver praktiske anvisninger på staldgangen


ManagementNyhederOm DanBred

DanBred Manualerne kan frit bruges af alle producenter, og i kombination med det digitale læringscenter, DanBred Knowledge Hub, har driftsledere og ejere en komplet værktøjskasse til at omsætte faglig viden til målbare resultater i stalden. Det gør en forskel i hverdagen, og det gør en forskel på bundlinjen.

”DanBreds store bibliotek af viden anviser, hvordan du får mest ud af det genetiske materiale i dine DanBred dyr, og vi deler gerne åbent ud af denne viden. Derfor er både Manualer og Knowledge Hub tilgængelige for alle svineproducenter,” siger Head of Technical Services, Trine Lund Pedersen, DanBred.

Som en central del af dette samlede vidensunivers, kan de mange forskellige Manualer anvendes af medarbejdere direkte på staldgangen med DanBreds app til smartphones. Den giver konkrete råd og instruktioner i de situationer, hvor behovet opstår. Detaljerne og dokumentationen for disse gode råd kan man dykke yderligere ned i den digitale platform Knowledge Hub, der giver en baggrund for hvordan den faglige viden omsættes i praksis, hvorfor det er vigtigt og hvad det bidrager med af resultater. Dermed ikke sagt, at det hele skal foregå digitalt, og skulle der opstå et behov for professionel rådgivning eller faglig sparring sidder DanBred Partnerservice klar til at yde personlig assistance i hverdagen.

 

Øget effektivitet, mere bæredygtighed

På både nationalt og globalt plan bidrager DanBreds viden positivt til at skabe en mere ansvarlig svineproduktion. Korrekt håndtering af dyrene højner nemlig ikke kun dyrevelfærd, -sundhed og kvalitet, men øger også bæredygtigheden fra svineproduktionen. Dette skyldes, at DanBred avlsdyr er høj-effektive og bruger færre ressourcer for at levere samme høje resultater. Lokalt, hos den enkelte svineproducent, kan dette opleves som øget produktivitet og bedre udnyttelse af egen bedrift.

”Her spiller Manualerne en vigtig rolle,” fastslår Trine Lund Pedersen. ”Der er lettilgængelig, praktisk faglig viden til dem, som arbejder i stalden, og som derfor kan gøre en daglig forskel for at optimere produktionen.”

 

Manualer på stribe

Manualerne favner bredt i både staldafsnit og målgruppe, men fælles for dem alle er, at de er bygget op omkring produktionens flow. Gennem faglige anbefalinger og brugervenlige instruktioner giver de alle konkrete råd til optimering af praktiske rutiner og daglig struktur på staldgangen.

Den første Manual, So- og poltemanualen, er inddelt efter de enkelte staldafsnit i soens produktionscyklus, således at man følger soen gennem karantæne, løbning, drægtighed, faring, diegivning og fravænning. På denne måde bliver det nemt med tekst, billeder og illustrationer at navigere gennem de seks vigtigste faser af et sohold, og derved også opnå de bedst mulige resultater.

GenePromanualen er den optimale guide til et lukket driftssystem, hvor kvalitet og sundhed er i højsædet. Fra de indledende faser med strategi og planlægning til selve håndteringen og selektion af optimale polte beskriver GenePromanualen, hvordan man producerer DanBred polte til internt brug og samtidig opnår fuldt udbytte af de rekordstore genetiske fremskridt, som DanBred kan dokumentere og levere hvert år.

I tillæg til disse to findes der også en Ornemanual, der anviser optimal håndtering af orner ved intern KS, samt en Fodringsmanual med detaljer om optimale foderstrategier. Disse henvender sig primært til producenter udenfor landets grænser, som kan lære meget af det høje niveau, som danske svineproducenter allerede besidder.

 

Læringscentret Knowledge Hub vil kun vokse

”Vores digitale Knowledge Hub er et læringscenter, hvor man ved at opkvalificere sig selv og sine medarbejdere kan produktionsoptimere en bedrift. Det handler om at forstå svinefaglig ekspertviden, således at man kan overføre den til handling, der effektiviserer produktionen og kan ses på bundlinjen,” siger Trine Lund Pedersen.

Læringsværktøjerne kan dermed hjælpe med at hæve kompetenceniveauet, og være et værktøj til at tjekke om det, driftslederen tror der sker i stalden, også rent faktisk er det, der sker.

”DanBreds videnunivers har vokseværk, og vi udvikler hele tiden nye Manualer og værktøjer med faglig indsigt og praktiske erfaringer. På den måde skaber vi vækst gennem viden og sikrer, at alle får succes med vores DNA,” afslutter Trine Lund Pedersen.

 

Knowledge Hub

  • Knowledge Hub blev lanceret i juli 2019, og fik i juli 2020 en hel ny make-over.
  • 7000 besøgende på et år.
  • I gennemsnit 20 besøgende om dagen.
  • I gennemsnit 600 besøgende om måneden.
  • Bruges i 131 lande.
  • Top fem lande:
    • 1. Danmark
    • 2. Kina
    • 3. USA
    • 4. Spanien
    • 5. Sydafrika

 

Manualer

  • Manualerne blev lanceret i juni 2018, og der er siden kommet tre nye manualer til.
  • Webmanualerne har haft 8500 besøgende, og DanBred’s app er blevet downloadet 8500 gange.
  • I gennemsnit 23 besøgende om dagen på webmanualerne.
  • I gennemsnit 700 besøgende om måneden på webmanualerne.
  • Bruges i 137 lande.
  • Top fem lande:
    • 1. Danmark
    • 2. Kina
    • 3. Tyskland
    • 4. Holland
    • 5. Spanien




Tilbage

Kunder får mest ud af DanBred





    HOLD DIG OPDATERET

    Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.




      Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

      Kontakt DanBred

      Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


      Book en tid eller et møde nu