DanBred reducerer Duroc-genafgiften og introducerer genetikforsyningsaftale for produktionssæd


AvlDanmarkGenetikNyhederSæd

PRESSEMEDDELELSE: Nu indføres en genetikforsyningsaftale for Duroc-produktionssæd. Aftalen skal sikre, at omkostningerne for kunder og leverandører bliver mere gennemskuelige, og samtidig reduceres betalingen af genafgifter til Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Genafgiften bliver reduceret med omkring 10 procent på årsbasis for en soholder med et gennemsnitsforbrug af Duroc-produktionssæd. Aftalen træder i kraft 1. oktober 2018. Betalingen bliver fremadrettet ikke længere opkrævet pr. dose, men i stedet pr. produktionsso i besætningen akkurat som på de hvide racer.

I samme forbindelse reduceres genafgiftsbetalingen til Landbrug & Fødevarer Svineproduktion med omkring 10 procent på årsbasis for en soholder med et gennemsnitsforbrug af Duroc-produktionssæd. Besparelsen skyldes, at gennemsnitsforbruget fastsættes til 5,0 doser pr. årsso frem for 5,6 doser, som er det egentlige gennemsnitsforbrug på nationalt plan. De 10 procent svarer til en besparelse på ca. 5.000 kr. på besætningsniveau per år for en soholder med 1.000 årssøer.

Ifølge adm. direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, er der flere gode elementer i aftalen, men han fortæller også, at ændringer er en nødvendighed, da der er sket et opgør med, hvordan genetik forhandles i Danmark.
– Den nye betalingsmodel er en naturlig konsekvens af ændringerne i markedsdynamikken. En skærpet konkurrencesituation sammenholdt med teknologiudvikling, ikke mindst dybdeinseminering, medfører et behov for nytænkning af betalingsmodellerne. Vi skal selvfølgelig fremtidssikre vores genetikudvikling, så vi fortsat kan producere og udbyde et produkt i verdensklasse til vores kunder. I dét lys har vi valgt at ændre vores aftalegrundlag, nu også på handyrsiden. Samtidig får vores kunder et komplet overblik over genetikudgifterne, siger Thomas Muurmann Henriksen.

– Den nye betalingsmodel er en naturlig konsekvens af ændringerne i markedsdynamikken. En skærpet konkurrencesituation sammenholdt med teknologiudvikling, ikke mindst dybdeinseminering, medfører et behov for nytænkning af betalingsmodellerne.

Thomas Muurmann Henriksen, adm. direktør DanBred

Bedre balance
Formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion hilser den nye betalingsmodel velkommen.
– Den tidligere aftale gjorde genafgiften mere variabel for landmanden, da eksempelvis drægtighedsprocent og insemineringsteknik varierer. Det er derfor helt bevidst, at den variabel nu er taget ud af ligningen, så alle betaler den samme pris for genetik. Med ændringen skaber vi en bedre balance og større retfærdighed i finansieringsgrundlaget for de mange forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kommer alle svineproducenter til gode, siger Erik Larsen.

Kontrakterne sendes ud via KS-stationerne i den kommende uge. Kunder, der har spørgsmål er i den forbindelse velkommen til at kontakte DanBreds genetikforsynings-linje på 3841 0146, hvor et team af medarbejdere er klar til at svare på spørgsmål omkring aftalen. Også KS-stationerne, Hatting-KS og Ornestation Mors kan kontaktes for besvarelse af spørgsmål.

For yderligere information kontakt:
Christian Birch
Journalist, DanBred
Chbi@danbred.com

Pressemateriale:

Thomas Muurmann Henriksen, Adm. direktør
Duroc gris
Duroc gris
Duroc gris
DanBred logo





Tilbage

Kontakt DanBred

Vi kan hjælpe med overgangen til DanBred genetik, leverancer, transport etc. Book en tid, så ringer vi når det passer dig.


Book en tid eller et møde nu

HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig DanBreds nyhedsbrev med sidste nyt om effektiv drift, økonomi, genetik og sundhed. Kort sagt alt, hvad der er relevant for moderne svineproduktion – hverken mere eller mindre.





Accepter vilkår



Jeg giver DanBred P/S tilladelse til at sende mig emails om effektiv svineproduktion, økonomi, genetik og sundhed mv. Vi skriver kun når vi har noget relevant på agendaen og aldrig mere end 2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.