DanBred lander stor handelsaftale i Vietnam

denmark and vietnam collaboration

DanBred lander stor handelsaftale i Vietnam

Seks ledende danske virksomheder inden for Landbrugssektoren går sammen i et strategisk samarbejde med Tan Long Group, der er én af Vietnams største leverandører inden for fødevarer og landbrug. Den samlede værdi af aftalen løber op i adskillige millioner euro, og DanBred skal levere svinegenetikken som led i en samlet dansk pakkeløsning.

Smilene var brede hos de danske repræsentanter fra DanBred, som var på besøg i Vietnam og den danske ambassade, der faciliterede og agerede værter for underskrivelsen af kontrakten. På rad og række sad samtlige danske repræsentanter for de seks respektive virksomheder og ventede på at skive under på aftalen.

Det var derfor en tilfreds og stolt Allan Gade Nielsen, Global Business Director i DanBred, som kunne overvære kollega Thomas Hansen, CCO, Sales Director skrive under på samarbejdsaftalen på DanBreds vegne i Vietnam under stor lokal mediebevågenhed.

– I DanBred er vi er rigtig tilfredse med, at det er lykkedes os at lande en aftale af denne her kaliber på et så strategisk vigtigt marked for os. Vi er mere end tilfredse med aftalen og grundlaget for det strategiske samarbejde, forklarer Allan Gade Nielsen.

Udover DanBred indgår SKIOLD A/S, Munters A/S, Tornordic A/S, Haarslev A/S samt Vilomix A/S også som strategiske samarbejdspartnere med Tan Long Group. Aftalen forstærker og bekræfter dermed den partnerskabsaftale, som de to nationer indgik i 2013 om at styrke samarbejdet og relationerne mellem Danmark og Vietnam.

– I DanBred er vi er rigtig tilfredse med, at det er lykkedes os at lande en aftale af denne her kaliber på et så strategisk vigtigt marked for os.

Allan Gade Nielsen, Global Business Director i DanBred

Hak i bæltet
Samarbejdet er baseret på de forskellige virksomheders faglige kompetencer, hvor hver aktør byder ind med hver deres produkter og specialer. DanBred skal således forsyne Tan Long Group med svinegenetik.

Dagens underskrift forstærker perspektiverne for DanBred på det asiatiske marked, hvor man i forvejen er ved at konsolidere sig som én af de førende svinegenetik-leverandører. DanBred har inden for de seneste par måneder indgået aftaler med partnere og selskaber i blandt andet Myanmar og Japan. I den forbindelse er aftalen med Tan Long Group endnu et hak i det faglige bælte.

– Det er et marked, hvor der er hård konkurrence, når det gælder svinegenetik, så det er en fantastisk mulighed for os at blive en del af aftalen i samarbejde med de resterende danske virksomheder. Det er samtidig en stor anerkendelse og blåstempling af vores produkt og serviceydelser, som vi selv i al beskedenhed mener hører til i verdenseliten, fortæller Allan Gade Nielsen afslutningsvis.

DanBreds delegation I Vietnam bestod af:
Thomas O. Hansen, CCO, Sales Director
Allan Gade Nielsen, Global Business Director
Susie Ketit, Head of DanBred Asia

Vietnamesisk TV på plads for at dække nyheden om det netop indgåede partnerskab mellem seks danske virksomheder og Tan Long Group.
Allan Gade Nielsen fra DanBred sidder i midten sammen med en repræsentant fra SKIOLD. Foto: DanBred

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Tilmeld til nyhedsbrev

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business