Når Agromek åbner dørene i MCH Messecenter Herning den 24.–27. november 2026, er DanBred igen blandt udstillerne.
På DanBreds stand kan producenter, kunder, samarbejdspartnere og nye kontakter møde virksomhedens specialister og tage en konkret dialog om deres produktion, ambitioner og behov.
DanBred vil bringe aktuel viden og dokumenterede resultater i spil og sætte fokus på, hvordan genetisk potentiale sammen med data, faglig viden og rådgivning kan understøtte resultaterne i den enkelte produktion.
“Genetik skaber potentiale – resultater skabes i praksis. Derfor tager vi altid udgangspunkt i producentens egne forhold og i den virkelighed, som genetikkens potentiale skal realiseres i. Det er netop den faglige og konkrete dialog, vi ser frem til at tage på Agromek,”
siger Torben Aarris
CEO i DanBred
Fra gode samtaler til konkret samarbejde
For DanBred handler deltagelsen på Agromek ikke alene om synlighed. Ambitionen er også at styrke eksisterende relationer, åbne døren til nye samarbejder og få endnu større indsigt i de muligheder og udfordringer, der optager producenterne.

“Vi kommer til Agromek for at skabe bevægelse – ikke kun opmærksomhed. De bedste muligheder opstår ofte i den direkte dialog. Derfor er vores ambition, at de gode samtaler på standen udvikler sig til konkrete relationer, aktiviteter og samarbejder efter messen,”
siger Torben Aarris
CEO i DanBred
International erfaring med et stærkt dansk fundament
DanBred er en international genetik- og vidensvirksomhed med et stærkt dansk fundament. På Agromek møder virksomheden både danske producenter og internationale kunder, delegationer og samarbejdspartnere.
"Agromek er dansk i sit fundament og international i sin rækkevidde. Her kan vi bringe erfaringer fra vores internationale markeder ind i den danske faglige samtale og samtidig vise, hvad dansk viden, dokumentation og samarbejde kan bidrage med på tværs af markeder. Ingen udvikler fremtidens griseproduktion alene," siger Torben Aarris.
DanBred har inviteret mere end 100 internationale kunder og samarbejdspartnere til at besøge DanBreds stand på Agromek 2026.
Andre pressemeddelelser

DanBred leverer markant vækst og styrker sin globale position
DanBred fortsætter sin positive udvikling og leverer i 2025 et stærkt årsregnskab. Det sker på baggrund af markant global vækst.
Læs mere
DanBred øger indtjeningen pr slagtegris med 35 kroner
De imponerende resultater fra produktionsbesætningerne understreger, at DanBred grise har verdens højeste produktivitet.
Læs mere
DanBred øger fortsat produktiviteten for griseproducenterne
DanBred besætninger fravænnede 36,3 grise pr. årsso og DanBred slagtegrise voksede 32 gram hurtigere med en daglig tilvækst på 1.065 gram.
Læs mere