Balancen mellem at skabe avlsfremgang og samtidig undgå de skadelige effekter, der kan opstå ved indavl, er vigtigt for såvel avlskernen som produktionen. Efterhånden som selektion bliver mere intens, og kun de allerbedste dyr udvælges som forældre til den næste generation, vil avlsdyrene blive mere beslægtede og dermed vil indavlen øges på sigt. DanBred bruger metoden ’optimal bidragsselektion’ for at maksimere avlsfremgangen og kontrollere indavlsstigningen.
I DanBred er vi yderst effektive til at opnå avlsfremgang ved hjælp af avlsmæssig selektion, og det øger det genetiske potentiale i DanBred avlsdyr og skaber gode resultater i din svineproduktion. Vores kunder får adgang til avlssystemet gennem en aftale med Kernestyring, som er en udvidelse af GenePro. Kernestyring hjælper dig med at udvælge de avlsdyr i besætningen, som har det største genetiske potentiale. Men selvom selektion er et stærkt redskab, der har forøget det genetiske potentiale for avlsdyr, så kommer det også med en pris, nemlig indavl.
Avlere står tydeligvis overfor et dilemma imellem at opnå det genetiske potentiale, samtidig med at indavlen kontrolleres. Det appellerende ved at fokusere på det genetiske bidrag drives af den globale konkurrence mellem avlsfirmaer, hvilket kan gøre det fristende at ignorere de skadelige effekter ved indavl – og bare udvælge de allerbedste dyr som forældre til den næste generation. Denne fristelse forøges af det faktum, at det genetiske bidrag fra selektion ofte slår igennem allerede i den første generation, hvorimod de skadelige effekter fra indavl tager tid om at hobe sig op, og altså først bliver et problem i fremtidige generationer. Ikke desto mindre, hvis du ønsker, at dit avlsprogram skal være ansvarligt, bæredygtigt og profitabelt på den lange bane, så skal du kunne balancere imellem at skabe avlsfremgang og at reducere de negative konsekvenser ved indavl. Ved hjælp af avanceret teknologi kan DanBred udvælge de bedste grise til avl og opnå mest mulig avlsfremgang samtidig med, at der er styr på indavlen.
Indavl og konsekvenser herafIndavl er et naturligt og uundgåeligt fænomen i dyrepopulationer. Indavl opstår, når afkom produceres ved parring imellem beslægtede individer. Det vil sige individer, der har en fælles forfader (forfædre). Desto mere beslægtede individerne er, des mere indavlet er afkommet. Indavl er skadeligt for et avlsprogram, fordi: – Det forårsager indavlsdepression, som reducerer dyrets produktionsresultater, sundhed og velfærd – Det forårsager tab af genetisk variation i populationen, som reducerer potentialet for at give avlsfremgang.
Indavl i dets mest ekstreme form kan føre til, at dyrearter uddør.
|
Indavlsrate
Alle individer bærer to kopier af hvert gen. Hvis beslægtede forældre får afkom sammen, vil de to kopier i en del af afkommets gener være kopier af det samme gen fra en tidligere generation, fordi beslægtede forældre har en fælles forfader. Et sådant afkom siges at være identisk ved arv for dét specifikke gen. Dyrets indavlskoefficient er lig med andelen af dets gener, som er identiske ved arv.
Det enkelte dyrs indavlskoefficient er ikke det kritiske nøgletal for indavl i populationen. Det vigtigste er, hvor hurtigt indavlskoefficienter i populationen stiger over generationer. Dette er også bedre kendt som indavlsstigningen for en population og kan sættes i direkte relation til de skadelige effekter, der skyldes indavl.
Præcis estimering af indavlsraten
Hvis det var muligt at observere alle generne i DNA’et for alle dyr i populationen, ville vi kunne finde hver gris’ indavlskoefficient samt indavlsstigningen for populationen. Men dette er desværre ikke muligt. Uden præcise nøgletal for den sande indavlsstigning er det meget svært at kontrollere stigningen af sand indavl i populationen. Derfor arbejder DanBred med at udvikle observerbare og præcise nøgletal for den sande indavlsstigning – og at gøre dette til en central del af vores avlsprogram.
Indavlsstigningen kan estimeres hjælp af enten slægtskabs- eller DNA-information. Hvor slægtskabsinformation altid undervurderer indavlsstigningen, plejer DNA-information at overvurdere denne.
Den rette balance
DanBred bruger metoden optimal bidragsselektion (OCS) til at selektere orner i avlsprogrammet for DanBred Duroc, men vi arbejder også på at implementere den i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. OCS er state-of-the-art metoden, når det kommer til selektion, da den giver mest mulig avlsfremgang ved en acceptabel indavlsstigning. En af fordelene ved OCS er, at den kan optimere det genetiske bidrag, når forskellige informationskilder bliver brugt – for at forudsige avlsfremgangen, samtidig med at indavlsstigningen kontrolleres. Avlsfremgangen forudsiges ved hjælp af DanBreds avlsværdier, som estimeres på baggrund af DNA-information, også kaldet genomisk selektion. Indavlsstigningen kan kontrolleres ved brug af OCS med enten slægtskabs- eller DNA-information.
DanBred benytter slægtskabsinformation til at kontrollere indavl i vores avlsprogram for DanBred Duroc. Når OCS med enten slægtskabs- eller DNA-information sammenlignes ved den samme indavlsstigning, giver OCS med slægtskabsinformationen altid højere avlsfremgang sammenlignet med OCS med DNA-information. Dette kan virke uforståeligt, da DNA-information er mere præcist end slægtskabsinformation. Årsagen til at OCS med slægtskabsinformation giver højere avlsfremgang, er, at det i større grad tillader at øge antallet af ønskede gener i en population ved selektion, end OCS med DNA-information gør.
Derfor er der lige nu mere incitament til at bruge OCS med slægtskabsinformation i DanBreds avlsprogram – vi vil dog ikke afvise muligheden for at bruge OCS med DNA-information i fremtiden. Vi har stadig meget at lære, men DanBred arbejder vedholdende på at udvikle metoder, som kan forbedre OCS med DNA-information. Således at metoden i fremtiden kan give større avlsfremgang end OCS med slægtskabsinformation – ved en acceptabel indavlsstigning. Med OSC er DanBred med til at sikre en bæredygtig avlsfremgang.
Forkortet version af artiklen. Den originale artikel er skrevet af Mark Henryon, Seniorforsker hos SEGES Gris, Christian Sørensen, Seniorforsker hos SEGES Gris og Lizette Vestergaard Pedersen, Seniorkonsulent hos SEGES Gris – og udgivet i International Pig Topics.
