Nyt avlsmål forbedrer søernes pasningsevne

danbred using genepro

Kuldtilvækst er en ny egenskab i avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Det vil give en forbedret egenfravænning på en halv gris ekstra samt sikre kuldet en god og stabil vækst frem til fravænning. 

En ny egenskab i DanBreds avlsmål har fokus på at hæve egenfravænningen hos DanBred soen. Kuldtilvækst bliver en markant egenskab, der forventes at hæve kuldtilvæksten fra kuldudjævning til fravænning med 3 kg om året, svarende til en halv gris mere om året i egenfravænning.  

 

”Kuldtilvækst har virkelig et stort potentiale. Forventningen er, at der vil være stor avlsfremgang for egenskaben. Det skyldes, at den hænger gunstig sammen med stort set alle de øvrige egenskaber, samtidig med at kuldtilvækst har en stor økonomisk værdi. Den passer perfekt ind i avlsmålet og vil bidrage til at lette arbejdet i farestalden”, forklarer Tage Ostersen, udviklingschef hos Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik. 

 

Kuldtilvækst er med til at øge robustheden af pattegrisene, samtidig med at produktiviteten stiger i farestalden. Avlsfremgangen for kuldtilvækst vil gøre sig gældende i takt med den naturlige udskiftning i soholdet. 

 

Fra specialeprojekt til avlsmål 

Det var et specialeprojekt i 2022 af Line Busk Jensen, der lagde grundstenen til kuldtilvækst som en del af avlsmålet. Siden har et omfattende forskningsarbejde, baseret på flere års rutinemæssig dataindsamling i DanBreds avlsbesætninger, skabt det endelige resultat. 

 

”Med kuldtilvækst måler vi soens evne til at passe de pattegrise, hun tildeles.  Ved at avle for kuldtilvækst forventer vi, at soen får en større mælkeydelse, og at hendes pasningsevne forbedres, så hun kan passe flere grise”, forklarer Line Busk Jensen, projektleder hos Avl & Genetik. 

 

Soen kan passe flere grise 

Egenfravænningen vil med kuldtilvækst stige mere end selve kuldstørrelsen. Det vil kunne mærkes i farestalden, hvor soen kan tage sig af flere af sine egne grise. Kuldet vil samtidig opnå en mere stabil vækst frem til fravænning. På denne måde bidrager kuldtilvækst til at lette arbejdet i farestalden og skabe balance mellem den flotte pattegriseoverlevelse og behovet for ammesøer.  

 

Kuldtilvækst er en ny egenskab i avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.
Egenskaben forventes at hæve tilvæksten hos kuldet fra kuldudjævning til fravænning med 3 kg om året svarerende til en halv gris mere i egenfravænning per år.
Kuldtilvækst måles som forskellen mellem kuldets vægt efter kuldudjævning og kuldets vægt ved dag 21.

 

Del:

Facebook
LinkedIn
WhatsApp

Download vores manual-app!

Mest populær

Hold dig opdateret

Skriv dig op her til at modtage værdifulde indsigter og praktisk viden direkte i din mailboks.

cONTACT danbred

We can help you transition to DanBred genetics, technical services, transport and more. Book a time with us, and we will call you when it suits you.

Get easy access to our knowledge!

Join our list and get valuable insights and practical knowledge directly in your mailbox.

Beviste vi vores pointe?

Tror du, at DanBred kan være det rigtige valg for dig eller en du kender? Klik nedenfor for at komme ind på udviklingen.

GET BIG FAST

DANBRED DUROC
Bred for Business